1944 og Fredsaftalerne i Paris (1947)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem 1944 og Fredsaftalerne i Paris (1947)

1944 vs. Fredsaftalerne i Paris (1947)

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1944 (tal). Paris-fredskonferencen fra den 29. juli til den 15. oktober 1946) resulterede i Paris-fredsaftalen i 1947 som blev underskrevet den 10. februar 1947. Sejrsmagterne (først og fremmest De Forenede Stater, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen) forhandlede detaljerne i traktater med Italien, Rumænien, Ungarn, Bulgarien og Finland. Traktaterne tillod Italien, Rumanien, Ungarn, Bulgarien og Finland at genoptage deres forpligtelser som uafhængige stater i internationale forhold og kvalificerede dem til at blive optaget i De Forenede Nationer. Aftalen som blev indarbejdet i fredstraktaterne omfattede betaling af krigsskadesersatninger, sikring af mindretals rettigheder og territoriale ændringer, herunder afslutningen på det italienske kolonirige i Afrika og ændringer af den grænserne mellem Italien og Jugoslavien, Ungarn og Slovakiet, Rumænien og Ungarn, Sovjetunionen og Rumænien, Bulgarien og Rumænien, Frankrig og Italien samt Sovjetunionen og Finland. De politiske klausuler anfører at underskriverlandene ville "tage alle nødvendige skridt for at sikre at alle personer under dets jurisdiktion, uden hensyntagen til race, køn, sprog eller religion, kunne nyde menneskerettigheder og grundlæggende friheder, herunder ytringsfrihed, pressefrihed, udgivelsesfrihed, religionsfrihed, politisk frihed og forsamlingsfrihed". Der måtte ikke idømmes straffe til borgere på grund af deres støtte i krigen til de Allierede. Alle regeringer påtog sig at forebygge genkomsten af fascistiske organisationer eller andre, "det være sig politiske, militære eller halvmilitære, hvis formål er at fratage folket dets demokratiske rettigheder." Især i Finland blev krigsskadeserstatningerne og de dikterede grænseændringer set som en grov uretfærdighed og som udtryk for at Vestmagterne havde svigtet landet, efter den sympati som det havde fået fra Vesten under den sovjetiske angrebskrig i vinteren 1939-1940, Vinterkrigen. Denne sympati var imidlertid forsvundet ved Finlands indrømmelser til Nazityskland og Finlands aggressive svar på sovjetiske luftbombardementer af 18 finske byer den 25. juni 1941, der indledte Fortsættelseskrigen, under hvilken Finland besatte og en bred stribe af russisk territorium fra 1941-44. Overdragelsen af territorium til Sovjetunionen var baseret på Våbenstilstanden i Moskva, som blev underskrevet i Moskva den 19. september 1944 og som betød en udvidelse af det territorium som skulle overdrages set i forhold til Fredstraktaten i Moskva, som afsluttede Vinterkrigen.

Bulgarien

Bulgarien (България, tr.), officielt Republikken Bulgarien (Република България, tr.), er et land i det sydøstlige Europa.

1944 og Bulgarien · Bulgarien og Fredsaftalerne i Paris (1947) · Se mere »

Finland

Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.

1944 og Finland · Finland og Fredsaftalerne i Paris (1947) · Se mere »

Fortsættelseskrigen

Fortsættelseskrigen (finsk: jatkosota, svensk: fortsättningskriget, russisk: Советско-финская война (1941-44)) (25. juni 1941 – 19. september 1944) var den anden af de to krige, som blev udkæmpet mellem Finland og Sovjetunionen under 2. verdenskrig.

1944 og Fortsættelseskrigen · Fortsættelseskrigen og Fredsaftalerne i Paris (1947) · Se mere »

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

1944 og Frankrig · Frankrig og Fredsaftalerne i Paris (1947) · Se mere »

Grækenland

Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.

1944 og Grækenland · Fredsaftalerne i Paris (1947) og Grækenland · Se mere »

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.

1944 og Italien · Fredsaftalerne i Paris (1947) og Italien · Se mere »

Moskva

Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.

1944 og Moskva · Fredsaftalerne i Paris (1947) og Moskva · Se mere »

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

1944 og Sovjetunionen · Fredsaftalerne i Paris (1947) og Sovjetunionen · Se mere »

Tjekkoslovakiet

Tjekkoslovakiet (tjekkisk og slovakisk: Československo) var en suveræn stat i Centraleuropa, der eksisterede fra 28.

1944 og Tjekkoslovakiet · Fredsaftalerne i Paris (1947) og Tjekkoslovakiet · Se mere »

Ungarn

Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.

1944 og Ungarn · Fredsaftalerne i Paris (1947) og Ungarn · Se mere »

15. oktober

15.

15. oktober og 1944 · 15. oktober og Fredsaftalerne i Paris (1947) · Se mere »

18. september

18.

18. september og 1944 · 18. september og Fredsaftalerne i Paris (1947) · Se mere »

19. september

19.

19. september og 1944 · 19. september og Fredsaftalerne i Paris (1947) · Se mere »

25. juni

25.

1944 og 25. juni · 25. juni og Fredsaftalerne i Paris (1947) · Se mere »