Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem 400'erne og Hunnere
400'erne og Hunnere har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Alanere, Arcadius, Burgundere, Donau, Gainas, Gallien, Gotere, Radagaisus, Rhinen, Rhinovergangen 406, Stilicho, Theodosius 2., Tribut, Uldin, Ungarn, Vandaler, Vestromerske rige, Visigoter.
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
400'erne og Alanere · Alanere og Hunnere ·
Arcadius
Kejser Arcadius (ca. 377-408) var østromersk kejser i perioden 395-408.
400'erne og Arcadius · Arcadius og Hunnere ·
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
400'erne og Burgundere · Burgundere og Hunnere ·
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
400'erne og Donau · Donau og Hunnere ·
Gainas
Arcadius søjle, påbegyndt i 401 og færdig i 421. Den stod der stadig i begyndelsen af det 18. århundrede, men skader fra gentagne jordskælv betød, at den måtte rives ned Gainas var en ambitiøs gotisk soldat, som gjorde tjeneste i først den romerske og - efter rigets deling - i den østromerske hær.
400'erne og Gainas · Gainas og Hunnere ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
400'erne og Gallien · Gallien og Hunnere ·
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).
400'erne og Gotere · Gotere og Hunnere ·
Radagaisus
Pannonia og Noricum var de første, der blev angrebet af goterne. Resterne af det romerske bad i byen Aguntum, som blev brændt ned af goterne. I loftudsmykningen i ''Palazzo Vecchio'' i Firenze indgår dette billede - malet 1563-1565 - hvor Giorgio Vasari har forestillet sig Radagaisus sidste kamp ved Fiesole. Radagaisus (død 23. august 406) var en gotisk konge, som stod i spidsen for en invasion af det Vestromerske rige i perioden 405-406.
400'erne og Radagaisus · Hunnere og Radagaisus ·
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
400'erne og Rhinen · Hunnere og Rhinen ·
Rhinovergangen 406
Rhinovergangen 406 betegner i historieforskningen den krydsning af Rhinen som flere germanske grupper foretog ved årsskiftet 406/407 ind i den vestlige del af Romerriget.
400'erne og Rhinovergangen 406 · Hunnere og Rhinovergangen 406 ·
Stilicho
Flavius Stilicho (Stilico) (ca. 360–408) var general (magister militum) og var i 13 år den mest magtfulde mand i det nydannede Vestromerske rige.
400'erne og Stilicho · Hunnere og Stilicho ·
Theodosius 2.
Theodosius 2. (Flavius Theodosius Junior Augustus; 10. april 401 – 28. juli 450) var østromersk kejser i perioden 408-450.
400'erne og Theodosius 2. · Hunnere og Theodosius 2. ·
Tribut
En tribut er en sum af noget, som regel penge, som man skylder nogen.
400'erne og Tribut · Hunnere og Tribut ·
Uldin
Uldin (også kendt som Uldes) var en hunnisk høvding (også omtalt som konge), der i 401 kom i kontakt med det Østromerske rige.
400'erne og Uldin · Hunnere og Uldin ·
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
400'erne og Ungarn · Hunnere og Ungarn ·
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
400'erne og Vandaler · Hunnere og Vandaler ·
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
400'erne og Vestromerske rige · Hunnere og Vestromerske rige ·
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes 400'erne og Hunnere
- Hvad de har til fælles 400'erne og Hunnere
- Ligheder mellem 400'erne og Hunnere
Sammenligning mellem 400'erne og Hunnere
400'erne har 90 relationer, mens Hunnere har 112. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 8.91% = 18 / (90 + 112).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem 400'erne og Hunnere. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
