Ligheder mellem 5. århundrede og Burgundere
5. århundrede og Burgundere har 35 ting til fælles (i Unionpedia): Alanere, Alarik 1., Alemannere, Arianisme, Attila, Bornholm, Flavius Aëtius, Folkevandringstiden, Frankere, Gallien, Gotere, Hunnere, Italien, Jovinus, Julius Nepos, Katolicisme, Klodevig 1., Kristendom, Latin, Lyon, Nibelungenlied, Oder, Rhinen, Ricimer, Romerriget, Skandinavien, Slaget ved Chalons, Spanien, Stilicho, Svebere, ..., Vandaler, Vølsunga saga, Visigoter, Worms, 6. århundrede. Expand indeks (5 mere) »
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
5. århundrede og Alanere · Alanere og Burgundere ·
Alarik 1.
Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.
5. århundrede og Alarik 1. · Alarik 1. og Burgundere ·
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
5. århundrede og Alemannere · Alemannere og Burgundere ·
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
5. århundrede og Arianisme · Arianisme og Burgundere ·
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
5. århundrede og Attila · Attila og Burgundere ·
Bornholm
Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.
5. århundrede og Bornholm · Bornholm og Burgundere ·
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
5. århundrede og Flavius Aëtius · Burgundere og Flavius Aëtius ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
5. århundrede og Folkevandringstiden · Burgundere og Folkevandringstiden ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
5. århundrede og Frankere · Burgundere og Frankere ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
5. århundrede og Gallien · Burgundere og Gallien ·
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).
5. århundrede og Gotere · Burgundere og Gotere ·
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
5. århundrede og Hunnere · Burgundere og Hunnere ·
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
5. århundrede og Italien · Burgundere og Italien ·
Jovinus
Jovinus var en gallisk-romersk adelsmand og senator, der i 411 blev udråbt til kejser over det Vestromerske rige.
5. århundrede og Jovinus · Burgundere og Jovinus ·
Julius Nepos
thumb Julius Nepos (latin: Flavius Julius Nepos Augustus; født ca. 430, død 480) var vestromersk kejser de facto fra 474 til 475 de jure frem til 480.
5. århundrede og Julius Nepos · Burgundere og Julius Nepos ·
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
5. århundrede og Katolicisme · Burgundere og Katolicisme ·
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
5. århundrede og Klodevig 1. · Burgundere og Klodevig 1. ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
5. århundrede og Kristendom · Burgundere og Kristendom ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
5. århundrede og Latin · Burgundere og Latin ·
Lyon
Lyon er en by i det sydøstlige Frankrig 470 km syd for Paris og 320 km nord for Marseille.
5. århundrede og Lyon · Burgundere og Lyon ·
Nibelungenlied
Det ældste kendte manuskript, "Håndskrift C", til Nibelungenkvadet. Nibelungenlied eller Vølsungesagnet er et heltekvad om burgundernes nederlag til romersk-hunniske styrker i slaget ved Worms.
5. århundrede og Nibelungenlied · Burgundere og Nibelungenlied ·
Oder
Oders løb Oder ved Szczecin Police, Polen Oder (polsk og tjekkisk: Odra) er en flod på grænsen mellem Tyskland og Polen.
5. århundrede og Oder · Burgundere og Oder ·
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
5. århundrede og Rhinen · Burgundere og Rhinen ·
Ricimer
Ricimer (født ca. 405, død 18. august 472), var en germansk general der styrede det Vestromerske rige fra 456 til sin død.
5. århundrede og Ricimer · Burgundere og Ricimer ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
5. århundrede og Romerriget · Burgundere og Romerriget ·
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
5. århundrede og Skandinavien · Burgundere og Skandinavien ·
Slaget ved Chalons
Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.
5. århundrede og Slaget ved Chalons · Burgundere og Slaget ved Chalons ·
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
5. århundrede og Spanien · Burgundere og Spanien ·
Stilicho
Flavius Stilicho (Stilico) (ca. 360–408) var general (magister militum) og var i 13 år den mest magtfulde mand i det nydannede Vestromerske rige.
5. århundrede og Stilicho · Burgundere og Stilicho ·
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
5. århundrede og Svebere · Burgundere og Svebere ·
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
5. århundrede og Vandaler · Burgundere og Vandaler ·
Vølsunga saga
2009 Grane ind i fortællingen. Her Gram, illustreret af Emil Doepler (1905). Vølsungesaga er en norrøn fornaldersaga fra sidste del af 1200-tallet, hvor sagnene om den legendariske frankerkongen Vølsungs efterkommere bliver knyttet sammen med en række andre sagn: Blandt andet bygger sagaen på heltedigtene i Den ældre Edda.
5. århundrede og Vølsunga saga · Burgundere og Vølsunga saga ·
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
5. århundrede og Visigoter · Burgundere og Visigoter ·
Worms
Worms er en by i Tyskland.
5. århundrede og Worms · Burgundere og Worms ·
6. århundrede
5. århundrede – 6.
5. århundrede og 6. århundrede · 6. århundrede og Burgundere ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes 5. århundrede og Burgundere
- Hvad de har til fælles 5. århundrede og Burgundere
- Ligheder mellem 5. århundrede og Burgundere
Sammenligning mellem 5. århundrede og Burgundere
5. århundrede har 354 relationer, mens Burgundere har 110. Da de har til fælles 35, den Jaccard indekset er 7.54% = 35 / (354 + 110).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem 5. århundrede og Burgundere. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: