Ligheder mellem 768 og Desiderius
768 og Desiderius har 5 ting til fælles (i Unionpedia): Frankere, Karl den Store, Karloman 1., Pave Stefan 3., Pipin den Lille.
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
768 og Frankere · Desiderius og Frankere ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
768 og Karl den Store · Desiderius og Karl den Store ·
Karloman 1.
Karloman 1. er begravet i Klosterkirken Saint-Denis. Karloman (28. juni 751 – 4. december 771) var frankisk konge 768-771.
768 og Karloman 1. · Desiderius og Karloman 1. ·
Pave Stefan 3.
Stefan 3. (ca. 720 - 1. februar 772) var pave fra 7.
768 og Pave Stefan 3. · Desiderius og Pave Stefan 3. ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes 768 og Desiderius
- Hvad de har til fælles 768 og Desiderius
- Ligheder mellem 768 og Desiderius
Sammenligning mellem 768 og Desiderius
768 har 18 relationer, mens Desiderius har 45. Da de har til fælles 5, den Jaccard indekset er 7.94% = 5 / (18 + 45).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem 768 og Desiderius. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: