Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

A.S. Ørsted og Danmarks Riges Grundlov

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem A.S. Ørsted og Danmarks Riges Grundlov

A.S. Ørsted vs. Danmarks Riges Grundlov

Anders Sandøe Ørsted (født 21. december 1778 i Rudkøbing, død 1. maj 1860 i København) var en dansk retslærd, embedsmand og politiker. Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.

Ligheder mellem A.S. Ørsted og Danmarks Riges Grundlov

A.S. Ørsted og Danmarks Riges Grundlov har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Christian 8., D.G. Monrad, Danmark, Danmarks Riges Grundlov, Demokrati, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, Ejderpolitikken, Embedsmand, Enevælde, Fællesforfatningen, Folketinget, Forfatning, Frederik 7., Højesteret, Højre (1848–1866), Landstinget, Rådgivende provinsialstænderforsamlinger, Retsplejeloven.

Christian 8.

Christian 8. (Christian Frederik) (18. september 1786 – 20. januar 1848) var konge af Norge fra den 17. maj til den 10. oktober 1814 og konge af Danmark fra 1839 til 1848.

A.S. Ørsted og Christian 8. · Christian 8. og Danmarks Riges Grundlov · Se mere »

D.G. Monrad

Ditlev Gothard Monrad (født 24. november 1811 i København, død 28. marts 1887 i Nykøbing Falster) var en dansk teolog, biskop, politiker og minister.

A.S. Ørsted og D.G. Monrad · D.G. Monrad og Danmarks Riges Grundlov · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

A.S. Ørsted og Danmark · Danmark og Danmarks Riges Grundlov · Se mere »

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.

A.S. Ørsted og Danmarks Riges Grundlov · Danmarks Riges Grundlov og Danmarks Riges Grundlov · Se mere »

Demokrati

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati. Stater: liberalt demokrati Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket.

A.S. Ørsted og Demokrati · Danmarks Riges Grundlov og Demokrati · Se mere »

Den Grundlovgivende Rigsforsamling

Den Grundlovgivende RigsforsamlingPersonernes placering viser deres forhold til Orla Lehmann, der står forrest i højre side. I forgrunden ses fra venstre Peter Georg Bang, Johan Nicolai Madvig, H.N. Clausen, Lauritz Nicolai Hvidt, Joakim Frederik Schouw, Peter Daniel Bruun, Andreas Frederik Krieger (gående), Carl Christopher Georg Andræ og C.C. Hall (ved stoleryggen); ved ministerbordet: Christian Albrecht Bluhme, Carl Emil Bardenfleth, Adam Wilhelm Moltke, Ditlev Gothard Monrad, Anton Frederik Tscherning, Frederik Marcus Knuth, Christian Christopher Zahrtmann, Orla Lehmann, Carl Ploug, Georg Aagaard og Hother Hage. I mellemgrunden ses bl.a. i anden vindueslysning fra venstre A.S. Ørsted og Jacob Peter Mynster. Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en forsamling på 152 mænd bestående af 114 folkevalgte og 38 kongevalgte, som fra den 23. oktober 1848 diskuterede og udformede Danmarks første grundlov, Junigrundloven, der trådte i kraft med kongens underskrivelse den 5. juni 1849.

A.S. Ørsted og Den Grundlovgivende Rigsforsamling · Danmarks Riges Grundlov og Den Grundlovgivende Rigsforsamling · Se mere »

Ejderpolitikken

Ejderen udgjorde op til 1864 grænsen mellem Slesvig (dansk lensområde) og Holsten (op til 1806 tysk lensområde og fra 1815 medlem af det tyske forbund) Svans skete i 1700-tallet. I Angel i første halvdel af 1800-tallet. Kort over folkesprogene omkring 1840. Sprogskiftet i Angel skete hovedsageligt i løbet af tre generationer. På den tyndt befolkede Midtslette vest for Flensborg skete sprogskiftet først i 1900-tallet. Ejderpolitikken havde som mål at genoprette Danmarks historiske sydgrænse ved floden Ejderen mellem Sønderjylland og Holsten.

A.S. Ørsted og Ejderpolitikken · Danmarks Riges Grundlov og Ejderpolitikken · Se mere »

Embedsmand

'''Embedsmænd fra udenrigsministeriet''' følger efter ministeren ved ankomst til Roskilde Lufthavn efter en rejse til Mellemøsten Embedsmand betegnede tidligere en person, der indtog en højere stilling i staten.

A.S. Ørsted og Embedsmand · Danmarks Riges Grundlov og Embedsmand · Se mere »

Enevælde

Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.

A.S. Ørsted og Enevælde · Danmarks Riges Grundlov og Enevælde · Se mere »

Fællesforfatningen

Fællesforfatningen, Oktoberforfatningen eller helstatsforfatningen af 2. oktober 1855 var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.

A.S. Ørsted og Fællesforfatningen · Danmarks Riges Grundlov og Fællesforfatningen · Se mere »

Folketinget

Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.

A.S. Ørsted og Folketinget · Danmarks Riges Grundlov og Folketinget · Se mere »

Forfatning

Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.

A.S. Ørsted og Forfatning · Danmarks Riges Grundlov og Forfatning · Se mere »

Frederik 7.

Frederik 7. (Frederik Carl Christian) (6. oktober 1808 – 15. november 1863) var konge af Danmark samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1848.

A.S. Ørsted og Frederik 7. · Danmarks Riges Grundlov og Frederik 7. · Se mere »

Højesteret

| Appelmuligheder ved de danske domstole Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans.

A.S. Ørsted og Højesteret · Danmarks Riges Grundlov og Højesteret · Se mere »

Højre (1848–1866)

Højre var et dansk politisk parti, der opstod i 1848 og gik i opløsning efter 1866.

A.S. Ørsted og Højre (1848–1866) · Danmarks Riges Grundlov og Højre (1848–1866) · Se mere »

Landstinget

Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget.

A.S. Ørsted og Landstinget · Danmarks Riges Grundlov og Landstinget · Se mere »

Rådgivende provinsialstænderforsamlinger

308x308px De Rådgivende Provinsialstænderforsamlinger eller blot Stænderforsamlingerne var fire rådgivende stænderforsamlinger i kongeriget Danmark og hertugdømmerne, der skulle rådgive den enevældige konge.

A.S. Ørsted og Rådgivende provinsialstænderforsamlinger · Danmarks Riges Grundlov og Rådgivende provinsialstænderforsamlinger · Se mere »

Retsplejeloven

Retsplejeloven, egentlig lov om rettens pleje, indeholder reglerne om domstolenes, politiets og anklagemyndighedens struktur, om betingelser for at blive og fungere som advokat, samt reglerne for domstolenes behandling af civile sager og straffesager, om inddrivelse af gæld mv.

A.S. Ørsted og Retsplejeloven · Danmarks Riges Grundlov og Retsplejeloven · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem A.S. Ørsted og Danmarks Riges Grundlov

A.S. Ørsted har 120 relationer, mens Danmarks Riges Grundlov har 140. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 6.92% = 18 / (120 + 140).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem A.S. Ørsted og Danmarks Riges Grundlov. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »