Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Aachen og Det tysk-romerske Rige

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Aachen og Det tysk-romerske Rige

Aachen vs. Det tysk-romerske Rige

thumb Aachen (Aken; Aix-la-Chapelle) er en by i delstaten Nordrhein-Westfalen i det vestlige Tyskland. Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Ligheder mellem Aachen og Det tysk-romerske Rige

Aachen og Det tysk-romerske Rige har 11 ting til fælles (i Unionpedia): By, Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige), Frankerriget, Frankrig, Fri rigsstad, Holland, Karl den Store, Kongeriget Preussen, Otto den Store, Romernes Konge, Wienerkongressen.

By

''Højbro Plads, København'', maleri af scene fra byen København, malet af Paul Fischer 1921. byplanens net En by er en stor og permanent bebyggelse eller et "tæt bebygget område med gader, boliger og andre bygninger, som er centrum for handel, administration og kultur".

Aachen og By · By og Det tysk-romerske Rige · Se mere »

Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige)

Ferdinand 1. (født 10. marts 1503, død 27. juli 1564) var tysk-romersk kejser og en af de habsburgske kejsere, som regerede Østrig, Tyskland, Bøhmen og Ungarn.

Aachen og Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige) · Det tysk-romerske Rige og Ferdinand 1. (Tysk-romerske rige) · Se mere »

Frankerriget

Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.

Aachen og Frankerriget · Det tysk-romerske Rige og Frankerriget · Se mere »

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Aachen og Frankrig · Det tysk-romerske Rige og Frankrig · Se mere »

Fri rigsstad

En fri rigsstad (tysk: Freie Reichsstadt) var en by i det Tysk-romerske rige, der hørte direkte under kejseren.

Aachen og Fri rigsstad · Det tysk-romerske Rige og Fri rigsstad · Se mere »

Holland

Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.

Aachen og Holland · Det tysk-romerske Rige og Holland · Se mere »

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.

Aachen og Karl den Store · Det tysk-romerske Rige og Karl den Store · Se mere »

Kongeriget Preussen

Kongeriget Preussen opstod i 1701 da Hohenzollerne, der både var kurfyrster af Brandenburg og hertuger af Preussen, det nuværende Østpreussen, ophøjede hertugdømmet til kongeriget Preussen.

Aachen og Kongeriget Preussen · Det tysk-romerske Rige og Kongeriget Preussen · Se mere »

Otto den Store

Otto 1., også kaldet Otto den Store (Otto der Große; 23. november 912 – 7. maj 973), var tysk-romersk konge fra 936 til 973 og den tysk-romerske kejser fra 962 til 973.

Aachen og Otto den Store · Det tysk-romerske Rige og Otto den Store · Se mere »

Romernes Konge

Kongetronen i Domkirken i Aachen. Romernes Konge (Rex Romanorum) var i middelalderen en titel brugt af herskeren i det tysk-romerske rige, efter at de var kåret af kurfyrstekollegiet, men før de blev kronet til kejser af paven.

Aachen og Romernes Konge · Det tysk-romerske Rige og Romernes Konge · Se mere »

Wienerkongressen

Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.

Aachen og Wienerkongressen · Det tysk-romerske Rige og Wienerkongressen · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Aachen og Det tysk-romerske Rige

Aachen har 48 relationer, mens Det tysk-romerske Rige har 457. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 2.18% = 11 / (48 + 457).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Aachen og Det tysk-romerske Rige. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: