Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Absalon og Knud Lavard

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Absalon og Knud Lavard

Absalon vs. Knud Lavard

Absalon (født ca. 1128 i Fjenneslev, død 21. marts 1201 i Sorø Kloster) var en politisk indflydelsesrig dansk biskop, ærkebiskop og statsmand, der var biskop i Roskilde fra 1158 til 1192 og ærkebiskop i Lund fra 1178 til sin død. Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var hertug af Slesvig (dengang Jylland/Sønderjylland) 1115-31 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29 til sin død.

Ligheder mellem Absalon og Knud Lavard

Absalon og Knud Lavard har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Asser Rig, Benediktinerordenen, Erik Lam, Esbern Snare, Hertug, Kalkmalerier i danske kirker, Kannik, Klerk, Knud 5., Obotritter, Pommern, Roskilde, Saxo Grammaticus, Sjælland, Skjalm Hvide, Svend Grathe, Tegl, Valdemar den Store.

Asser Rig

Asser Rig Hvide var en sjællandsk høvding, født omkring 1080 og død formentlig 1151.

Absalon og Asser Rig · Asser Rig og Knud Lavard · Se mere »

Benediktinerordenen

Monte Cassino, Benediktinerordenens moderkloster. Et tidligere benediktinerkloster i Rheinau i Schweiz. Benediktinerordenen, Ordo Sancti Benedicti, O.S.B., er en munkeorden stiftet af den hellige Benedikt af Nurcia (Nursia, i dag Norcia) i året 529 på Monte Cassino, Italien.

Absalon og Benediktinerordenen · Benediktinerordenen og Knud Lavard · Se mere »

Erik Lam

Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild. Erik var dermed nevø til sin forgænger Erik Emune. Erik Lam var medlem af Erik Emunes hird, og var til stede, da denne blev dræbt på Ribe ting i 1137. Flere af de oplagte kongsemner var stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn, Svend, kong Niels' barnebarn, Knud (søn af Magnus), og Erik Ejegods barnebarn, Valdemar (søn af Knud Lavard). Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet. Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved Sankt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Sankt Knuds kloster i Odense fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begyndte problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf, meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordrev ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærgede på Sjælland, og Erik tog kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i i Skåne. I 1146 fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard (†30. januar 1152), datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade og søster til ærkebiskop Hartwig af Hamborg-Bremen. De fik ingen børn, men han efterlod sig en frillesøn, Magnus, der senere blev en af Valdemar den Stores modstandere. Om hans tilnavn, "Lam", fortæller historieskriveren Sven Aggesen i 1180'erne, at det skyldtes en "honningmild blidhed i hans væsen". I 2015 blev det foreslået, at Erik Lam muligvis kan være død af Brugadas syndrom.

Absalon og Erik Lam · Erik Lam og Knud Lavard · Se mere »

Esbern Snare

Esbern Snare (Hvide) blev født 1127 i Fjenneslev og døde 1204 på Sæbygård.

Absalon og Esbern Snare · Esbern Snare og Knud Lavard · Se mere »

Hertug

Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.

Absalon og Hertug · Hertug og Knud Lavard · Se mere »

Kalkmalerier i danske kirker

Kalkmalerier fra 1200-tallet i Skt. Bendts Kirke i Ringsted Kalkmaleri i Århus Domkirke I en del danske kirker er der velbevarede kalkmalerier.

Absalon og Kalkmalerier i danske kirker · Kalkmalerier i danske kirker og Knud Lavard · Se mere »

Kannik

Kannik eller korherre er en betegnelse, som oprindeligt blev brugt om alle gejstlige beskæftiget i et bispedømme undtagen ordenspræster og kapellaner.

Absalon og Kannik · Kannik og Knud Lavard · Se mere »

Klerk

Klerk (optaget via angelsaksisk: cler(i)c fra middelalderlatin: clericus. Oprindeligt fra græsk klerikós) er et udtryk, som blev brugt om en person, der tilhørte den katolske kirkes præsteskab.

Absalon og Klerk · Klerk og Knud Lavard · Se mere »

Knud 5.

Knud 5. eller Knud Magnussen (født i 1129, død 9. august 1157 i Roskilde) var konge af Danmark 1146-1157.

Absalon og Knud 5. · Knud 5. og Knud Lavard · Se mere »

Obotritter

Obotritternes Niklot (1090 – 1160) Obotritter (Abodritter) var et vendisk og slavisk folkeslag, der var bosat i Nordtyskland omtrent i det område, som i dag hedder Mecklenburg.

Absalon og Obotritter · Knud Lavard og Obotritter · Se mere »

Pommern

Pommern er i dag delt mellem Polen og Tyskland Pommern (Pomorze; Pommern) er et historisk landskab beliggende ved floden Oders udløb i Østersøen.

Absalon og Pommern · Knud Lavard og Pommern · Se mere »

Roskilde

Roskilde er en dansk by på Østsjælland ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord.

Absalon og Roskilde · Knud Lavard og Roskilde · Se mere »

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.

Absalon og Saxo Grammaticus · Knud Lavard og Saxo Grammaticus · Se mere »

Sjælland

Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.

Absalon og Sjælland · Knud Lavard og Sjælland · Se mere »

Skjalm Hvide

Skjalm Hvide (født i første halvdel af 1000-tallet, død efter 1102. (De ofte angivne dødsår 1113 og 1116 er udokumenterede)).

Absalon og Skjalm Hvide · Knud Lavard og Skjalm Hvide · Se mere »

Svend Grathe

Svend Grathe (Svend 3.) (1125–23. oktober 1157) var dansk konge sammen med Knud 5. og Valdemar under borgerkrigen 1146-1157.

Absalon og Svend Grathe · Knud Lavard og Svend Grathe · Se mere »

Tegl

Eksempel på tegl brugt som tagsten Tegl er et materiale, der fremkommer ved brænding af ler i en speciel ovn.

Absalon og Tegl · Knud Lavard og Tegl · Se mere »

Valdemar den Store

Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.

Absalon og Valdemar den Store · Knud Lavard og Valdemar den Store · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Absalon og Knud Lavard

Absalon har 143 relationer, mens Knud Lavard har 188. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 5.44% = 18 / (143 + 188).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Absalon og Knud Lavard. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: