Ada (programmeringssprog) og GNU Lesser General Public License

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Ada (programmeringssprog) og GNU Lesser General Public License

Ada (programmeringssprog) vs. GNU Lesser General Public License

thumb Ada er et struktureret programmeringssprog med statisk typetjekning, som er en videreudvikling af Pascal, der var fæstet stor lid til i 1970'erne og 1980'erne. GNU Lesser General Public License (forkortes ofte LGPL) er en softwarelicens, der er en variant af GPL.

Ligheder mellem Ada (programmeringssprog) og GNU Lesser General Public License

Ada (programmeringssprog) og GNU Lesser General Public License har en ting til fælles (i Unionpedia): GNU.

GNU

GNU er et fri software Unix-lignende styresystem.

Ada (programmeringssprog) og GNU · GNU og GNU Lesser General Public License · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

I hvad der synes Ada (programmeringssprog) og GNU Lesser General Public License
Hvad de har til fælles Ada (programmeringssprog) og GNU Lesser General Public License
Ligheder mellem Ada (programmeringssprog) og GNU Lesser General Public License

Sammenligning mellem Ada (programmeringssprog) og GNU Lesser General Public License

Ada (programmeringssprog) har 25 relationer, mens GNU Lesser General Public License har 6. Da de har til fælles 1, den Jaccard indekset er 3.23% = 1 / (25 + 6).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Ada (programmeringssprog) og GNU Lesser General Public License. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Oplysningerne er baseret på artikler fra Wikipedia og andre Wikimedia-projekter, og de er tilgængelige under Creative Commons Attribution-ShareAlike-licens.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik

Sprog