Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Adam Smith og Laissez faire

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Adam Smith og Laissez faire

Adam Smith vs. Laissez faire

Adam Smith (døbt 5. juni 1723, gs; død 17. juli 1790) var en skotsk økonom og moralfilosof. Laissez faire eller laisser faire (udtalt) er et fransk udtryk, der direkte oversat betyder "lad gøre", men bruges i betydningen "lade stå til".

Ligheder mellem Adam Smith og Laissez faire

Adam Smith og Laissez faire har 10 ting til fælles (i Unionpedia): Den usynlige hånd, England, François Quesnay, Frihandel, Fysiokrater, Kapitalisme, Liberalisme, Markedsøkonomi, Merkantilisme, Monopol.

Den usynlige hånd

Den usynlige hånd er en metafor, der er brugt af den skotske filosof Adam Smith, grundlæggeren af moderne økonomisk tænkning.

Adam Smith og Den usynlige hånd · Den usynlige hånd og Laissez faire · Se mere »

England

England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.

Adam Smith og England · England og Laissez faire · Se mere »

François Quesnay

''Tableau economique'', 1965 François Quesnay (født 4. juni 1694, død 16. december 1774) var en fransk økonom af den fysiokratiske skole.

Adam Smith og François Quesnay · François Quesnay og Laissez faire · Se mere »

Frihandel

Kort over verdens frihandelsområder Kort over verdens toldunioner Frihandel betegner ambitionen om en handelspolitik uden begrænsninger på handel mellem forskellige lande, hverken toldrestriktioner, kvoter eller støtteordninger.

Adam Smith og Frihandel · Frihandel og Laissez faire · Se mere »

Fysiokrater

Den franske fysiokrat François Quesnay1694–1774 Fysiokraterne (græsk) var en gruppe franske naturretsfilosoffer, som spillede en betydningsfuld rolle i oplysningstiden, i 1700-tallet.

Adam Smith og Fysiokrater · Fysiokrater og Laissez faire · Se mere »

Kapitalisme

Den liberale teoretiker Adam Smith, der advokerede for en kapitalistisk samfundsmodel Kapitalisme er et økonomisk produktionssystem, hvor ejendomsretten til produktionsmidlerne er privat, og hvor forbrugsgoder, arbejdskraft og kapital købes og sælges på et marked.

Adam Smith og Kapitalisme · Kapitalisme og Laissez faire · Se mere »

Liberalisme

Den engelske filosof John Locke regnes ofte for liberalismens grundlægger Liberalismen er en politisk ideologi, der har spillet en væsentlig rolle i de fleste vestlige lande siden dens fødsel i årtierne omkring den franske revolution.

Adam Smith og Liberalisme · Laissez faire og Liberalisme · Se mere »

Markedsøkonomi

Marked i Australien, hvor der udbydes varer af flere udbydere til en flerhed af kunder En markedsøkonomi er en økonomisk organisationsform, hvor priserne på alle eller de fleste varer og produktionsfaktorer i økonomien og dermed i sidste ende resurseallokeringen bestemmes af udbud og efterspørgsel på markedet for hver enkelt vare.

Adam Smith og Markedsøkonomi · Laissez faire og Markedsøkonomi · Se mere »

Merkantilisme

En (imaginær) havn, malet af Claude Lorrain omkring 1639, da merkantilismen var på sit højdepunkt Merkantilisme er en betegnelse til sammenfatning af de økonomiske tanker, der var fremherskende i Europa i tiden fra skattestatens gennembrud til liberalismens gennembrud, det vil sige i 1600- og 1700-tallet.

Adam Smith og Merkantilisme · Laissez faire og Merkantilisme · Se mere »

Monopol

Et monopol (fra græsk μόνος mónos og πωλεῖν pōleîn) betegner en virksomhed, der er den eneste udbyder (sælger) af en vare eller tjeneste.

Adam Smith og Monopol · Laissez faire og Monopol · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Adam Smith og Laissez faire

Adam Smith har 87 relationer, mens Laissez faire har 40. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 7.87% = 10 / (87 + 40).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Adam Smith og Laissez faire. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: