Afstalinisering og Om personkulten og dens konsekvenser

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Afstalinisering og Om personkulten og dens konsekvenser

Afstalinisering vs. Om personkulten og dens konsekvenser

Afstaliniseringens fader, Nikita Khrusjtjov. Eisenhüttenstadt, da byen i 1953 fik navnet Stalinstadt. Byen fik sit oprindelige navn igen i 1961. Afstalinisering (translit) omfattede en række politiske reformer i Sovjetunionen efter den mangeårige leder Josef Stalins død i 1953, og optøningen forårsaget af Nikita Khrusjtjovs opstigning til magten og hans ”hemmelige” tale fra 1956, "Om personkulten og dens konsekvenser", som fordømte Stalins persondyrkelse og det Stalins politiske styre. Polsk førsteudgave af talen, på polsk: ''O kulcie jednostki i jego następstwach'', marts 1956, udgivet til intern brug i det polske kommunistparti Khrusjtjov (t.v.) og Stalin i 1936 "Om personkulten og dens konsekvenser" ("О культе личности и его последствиях" populært også kaldet "Den hemmelige tale" (секретный доклад) var en rapport afgivet af Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov, Førstesekretær i Sovjetunionens kommunistparti, ved en tale på kommunistpartiets 20. kongres den 25. februar 1956. Khrusjtjovs tale var stærkt kritisk overfor de gerninger, som Sovjetuniones tidligere leder Josef Stalin havde begået under sit lederskab, særlig Den store udrensning og den tilknyttede terror. Khrusjtjov anklagede i talen Stalin for at have opbygget en personkult om sit lederskab i stedet for at have været tro mod kommunismens idealer. Talen blev holdt internt for kommunistpartiets ledere og var ikke tiltænkt at blive offentliggjort for befolkningen i Sovjetunionen. Talen blev oplæst i kommunistpartiets lokale afdelinger og blev sendt til kommunistpartierne i Østblokken. Talen blev lækket og blev offentliggjort af det amerikanske udenrigsministerium i juni 1956. Da talen blev holdt, var den chokerende. Der er rapporter om, at nogle af tilhørerne fik hjerteanfald, og at andre efterfølgende begik selvmord som følge af den chokerende afsløring af Stalins omfattende udøvelse af terror. Blandt mange i kommunistpartiet og i den almindelige befolkning vakte talen også bestyrtelse. Personkulten om Stalin havde vedholdende gennem propaganda hyldet Stalins "geni" og ufejlbarlighed, og Khrusjtjovs afstandstagen til Stalin medførte flere steder skepsis og endog modstand, særlig i den Georgiske sovjetrepublik (Stalin var georgier), hvor der i 1956 opstod uroligheder, der måtte nedkæmpes af hæren den 9. marts 1956.Ronald Grigor Suny, The Making of the Georgian Nation. Bloomington: Indiana University Press, 1994; pp. 303–305. Talen anses som en af de væsentligste faktorer bag Opstanden i Ungarn i oktober 1956. I vesten udløste talen også omfattende uro på den organiserede venstrefløj, der på daværende tidspunkt i hovedsagen var opdelt i en socialdemokratisk del og en Moskva-tro kommunistisk del. Talen medførte splittelser i flere vestlige kommunistpartier. I Danmark skabte talen splittelse i DKP, der senere efter opstanden i Ungarn medførte dannelsen af SF. I USA mistede det amerikanske kommunistparti, CPUSA, mere end 30.000 medlemmer i løbet af få uger efter talens offentliggørelse. Talen anses som en af de væsentligste årsager til Det kinesisk-sovjetiske brud, hvor Kina under Mao Zedong og Folkerepublikken Albanien under Enver Hoxha fordømte Khrusjtjov som revisionist og herefter dannede en anti-revisionist alliance, der kritiserede ledelsen i det sovjetiske kommunistparti for at have forladt vejen til den leninistisk-stalinistiske vej til kommunismen. Talen var en af milepælene i det opbrud, som Khrusjtjov satte i gang i Sovjetunionen, der blandt andet gik ud på en afstalinisering. Talen ses dog også som udtryk for Khrusjtjovs ønske om at sikre sin kontrol med kommunistpartiet i årene efter Stalins død, hvor Khrusjtjov havde behov for at udmanøvrere konkurrenter til magten, bl.a. Georgij Malenkov og faste støtter af Stalin som eksempelvis Vjatjeslav Molotov, der i varierende omfang havde været involveret i Stalins terror og udrensninger. Khrusjtjovs rapport fik tilnavnet "Den Hemmelige Tale", da talen blev holdt på et lukket møde kun for partidelegerede, hvor gæster og pressen ikke havde adgang. Talens indhold blev drøftet indgående i forskellige partiafdelinger i marts måned 1956. Talens tekst blev først officielt offentliggjort i Sovjetunionen i 1989 i forbindelse med Mikhail Gorbatjovs indførelse af glasnost, der skulle sikre åbenhed i det sovjetiske samfund.

Det kinesisk-sovjetiske brud

Mao Zedong og Nikita Khrusjtsjov i Kina i 1958. Lokaliteter indenfor den kommunistiske verden i 1980: pro-Sovjet (rød); pro-Kina (gul); de alliancefrie lande Nordkorea og Jugoslavien (sort). Somalia havde vært prosovjetisk frem til 1977. Cambodja (Demokratisk Kampuchea) havde været prokinesisk frem til 1979. Det kinesisk-sovjetiske brud var en politisk-ideologisk konflikt mellem Folkerepublikken Kina og Sovjetunionen mellem 1960 og 1989.

Afstalinisering og Det kinesisk-sovjetiske brud · Det kinesisk-sovjetiske brud og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti

Generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti er en liste over generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti fra 1922 til 1991.

Afstalinisering og Generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti · Generalsekretærer i Sovjetunionens kommunistiske parti og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Georgij Malenkov

Georgij Maksimilianovitj Malenkov (Гео́ргий Максимилиа́нович Маленко́в) (født 8. januar 1902 i Orenburg, død 14. januar 1988 i Moskva) var en fremtrædende, sovjetisk politiker de første 10 år efter 2. verdenskrig.

Afstalinisering og Georgij Malenkov · Georgij Malenkov og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Glasnost

Sovjetisk frimærke fra 1988: (1) ''Perestrojka fortsætter udviklingen fra Oktoberrevolutionen''; (2) ''Udvikling, Demokratisering, Glasnost'' Glasnost er russisk og betyder "åbenhed".

Afstalinisering og Glasnost · Glasnost og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Josef Stalin

Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21. december 1879, død 5. marts 1953)) var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knap 31 år fra udnævnelsen i april 1922 til sin død i marts 1953.

Afstalinisering og Josef Stalin · Josef Stalin og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Kina

Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.

Afstalinisering og Kina · Kina og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Kommunisme

I politiske og sociale videnskaber er kommunisme (fra latin communis, fælles, universel) en social, politisk og økonomisk ideologi og bevægelse, hvis endelige mål er etableringen af det kommunistiske samfund, som er en socioøkonomisk orden struktureret med fælles ejerskab til produktionsmidlerne, fravær af sociale klasser, penge, og staten.

Afstalinisering og Kommunisme · Kommunisme og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Mao Zedong

Mao Zedong (26. december 1893 – 9. september 1976), også kendt som Formand Mao, var en kinesisk kommunistisk revolutionær, der blev kendt som grundlægger af Folkerepublikken Kina, som han ledede som formand for Kinas kommunistiske parti fra etableringen i 1949 og frem til sin død i 1976.

Afstalinisering og Mao Zedong · Mao Zedong og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Mikhail Gorbatjov

Mikhail Sergejevitj Gorbatjov (Михаи́л Серге́евич Горбачёв, af Горба́ч.

Afstalinisering og Mikhail Gorbatjov · Mikhail Gorbatjov og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Nikita Khrusjtjov

Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.

Afstalinisering og Nikita Khrusjtjov · Nikita Khrusjtjov og Om personkulten og dens konsekvenser · Se mere »

Personkult

Den nordkoreanske leder Kim Il-sung En personkult kan enten henvise til dyrkelsen af specifikke enkeltpersoner af specifikke grupper eller den generelle dyrkelse af individet i det moderne samfund.

Afstalinisering og Personkult · Om personkulten og dens konsekvenser og Personkult · Se mere »

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Afstalinisering og Sovjetunionen · Om personkulten og dens konsekvenser og Sovjetunionen · Se mere »

Sovjetunionens kommunistiske parti

Sovjetunionens kommunistiske parti (SUKP) (Коммунистическая партия Советского Союза) var Sovjetunionens statsbærende parti og moderpartiet for den internationale kommunistbevægelse indtil 1960'erne, hvor maoismen og eurokommunismen blev selvstændige retninger.

Afstalinisering og Sovjetunionens kommunistiske parti · Om personkulten og dens konsekvenser og Sovjetunionens kommunistiske parti · Se mere »

Stalinisme

Kinesiske kommunister fejrer Stalins fødselsdag i 1949. Stalinisme er betegnelsen for den politiske og økonomiske teori Josef Stalin var fader til i sin tid som statsleder af Sovjetunionen.

Afstalinisering og Stalinisme · Om personkulten og dens konsekvenser og Stalinisme · Se mere »

The New York Times

250px ''The New York Times''' hovedkvarter på 620 Eighth Avenue. Indgang til det gamle hovedkvarter (1913 - 2007) på 229 West 43th Street. The New York Times er en amerikansk avis, der publiceres fra New York af The New York Times Company.

Afstalinisering og The New York Times · Om personkulten og dens konsekvenser og The New York Times · Se mere »

Vesten

Normalt ikke anset for en del af Vesten Vesten, den vestlige verden, den vestlige civilisation eller Occidenten (modsat Orienten) er en kulturgeografisk fællesbetegnelse for en række lande, der kulturelt og ideologisk minder om hinanden idet de er liberale demokratier, retssamfund og markedsøkonomier.

Afstalinisering og Vesten · Om personkulten og dens konsekvenser og Vesten · Se mere »

Vjatjeslav Molotov

Vjatjeslav Mikhajlovitj Molotov (Вячесла́в Миха́йлович Мо́лотов) (født 9. marts 1890 [gs 25. februar ], død 8. november 1986) var en sovjetisk politiker og diplomat, og en ledende figur i den sovjetiske regering fra 1920'erne, hvor han kom til tops som Josef Stalins protegé til 1957, hvor han blev fjernet fra Centralkomitéens Præsidium (politbureauet) af Nikita Khrusjtjov.

Afstalinisering og Vjatjeslav Molotov · Om personkulten og dens konsekvenser og Vjatjeslav Molotov · Se mere »