Ligheder mellem Agersvinemælk og Snerlepileurt
Agersvinemælk og Snerlepileurt har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Carl von Linné, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Nød, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Tokimbladede.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Agersvinemælk og Biotop · Biotop og Snerlepileurt ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Agersvinemælk og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Snerlepileurt ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Agersvinemælk og Bladrand · Bladrand og Snerlepileurt ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Agersvinemælk og Bladstilling · Bladstilling og Snerlepileurt ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Agersvinemælk og Blomst · Blomst og Snerlepileurt ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Agersvinemælk og Carl von Linné · Carl von Linné og Snerlepileurt ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Agersvinemælk og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Snerlepileurt ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Agersvinemælk og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Snerlepileurt ·
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Agersvinemælk og Nød · Nød og Snerlepileurt ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Agersvinemælk og Planter · Planter og Snerlepileurt ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Agersvinemælk og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Snerlepileurt ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Agersvinemælk og Stængel · Snerlepileurt og Stængel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Agersvinemælk og Tokimbladede · Snerlepileurt og Tokimbladede ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Agersvinemælk og Snerlepileurt
- Hvad de har til fælles Agersvinemælk og Snerlepileurt
- Ligheder mellem Agersvinemælk og Snerlepileurt
Sammenligning mellem Agersvinemælk og Snerlepileurt
Agersvinemælk har 30 relationer, mens Snerlepileurt har 42. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 18.06% = 13 / (30 + 42).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Agersvinemælk og Snerlepileurt. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: