Hurtigere adgang end browser!
53 relationer: Afgrøde, Ager-tidsel, Allelopati, Bæredygtighed, Biodiversitet, Biotop, Brak, Bufferzone, Butbladet skræppe, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Energistrøm, Erosion, Fødekæde, Frugtbare halvmåne, Gødning, Gen, Gråbynke, Grøngødning, Homøostase, Jord, Jordbundsbiologi, Kapital, Kommensalisme, Krydsning, Landskabsøkologi, Monokultur, Naturgødning, Naturlig selektion, Niche (økologi), Nordlige halvkugle, Permakultur, Pesticid, PH, Planteæder, Plov, Rødgran, Recirkulering, Refugium (økologi), Sædskifte, Skovbundsbed, Stofkredsløb, Succession (økologi), Symbiose, Traktose, Trofisk niveau, Udbytte, Udpining, Udvaskning, Ukrudt, Uland, ..., Vegetation, Vildtremise, 1970'erne. Expand indeks (3 mere) »
Afgrøde
Hvedeafgrøden bliver høstet (arbejdskraft pr. udbytteenhed), Oliemaleri af Pieter Brueghel den Ældre fra 1565: ''Kornhøst – august måned''. Afgrøden (af middeldansk å (.
Ny!!: Agroøkologi og Afgrøde · Se mere »
Ager-tidsel
Agertidsel (Cirsium arvense), ofte skrevet ager-tidsel, er en 50-100 cm høj urt, der vokser på agerjord og strandvolde.
Ny!!: Agroøkologi og Ager-tidsel · Se mere »
Allelopati
Ordet allelopati er dannet ud fra græsk allelo.
Ny!!: Agroøkologi og Allelopati · Se mere »
Bæredygtighed
Forskellige fremstillinger af bæredygtighed og dens tre aspekter:Til venstre ses bæredygtighed som fællesområdet for tre krydsende cirkler.Øverst til højre ses en indlejret tilgang med aspekterne rangordnet, og med ''miljø'' som grundlag for de to andre.Nederst til højre understøttes bæredygtigheden af tre søjler. Bæredygtighed er en betegnelse for, hvordan mennesker kan leve sammen på Jorden gennem lang tid.
Ny!!: Agroøkologi og Bæredygtighed · Se mere »
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter. Biodiversitet eller biologisk diversitet er en neologisme, som er lavet ud fra græsk bios.
Ny!!: Agroøkologi og Biodiversitet · Se mere »
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Ny!!: Agroøkologi og Biotop · Se mere »
Brak
En brakmark Brak betegner agerjord, som ikke bliver dyrket i omdrift, eller som ikke dyrkes som led i denne omdrift.
Ny!!: Agroøkologi og Brak · Se mere »
Bufferzone
Kort over den aktuelle bufferzone på Cypern Udsigt over Cyperns bufferzone mellem Paralimni og Famagusta med spøgelsesbyen Varosha i baggrunden Tjekkoslovakisk skilt fra begyndelsen af 1980'erne, der informerer om indrejse i grænseområdet. Skiltet lyder: "OBS! Grænsezone. Indgang kun med tilladelse. " russiske imperium og det britiske Indien (på dette moderne kort, Tadsjikistan og Pakistan). En bufferzone er et neutralt zoneområde, der ligger mellem to eller flere jordområder, som regel vedrører lande.
Ny!!: Agroøkologi og Bufferzone · Se mere »
Butbladet skræppe
Butbladet skræppe (Rumex obtusifolius) er en 50-100 cm høj urt, der vokser på næringsrig bund ved veje, på ruderater og nær bebyggelse.
Ny!!: Agroøkologi og Butbladet skræppe · Se mere »
Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer
Frederiksberg Campus, Københavns Universitet, Bülowsvej.Frederiksberg Campus, Københavns Universitet, Rolighedsvej. Forskningscentret i tilknytning til Frederiksberg Campus. Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (i daglig tale blot Det Biovidenskabelige Fakultet eller LIFE) var et fakultet ved Københavns Universitet.
Ny!!: Agroøkologi og Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer · Se mere »
Energistrøm
Jorden har to energikilder.
Ny!!: Agroøkologi og Energistrøm · Se mere »
Erosion
Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.
Ny!!: Agroøkologi og Erosion · Se mere »
Fødekæde
Vorte-Birk.2. niveau er de heterotrofe springhaler, der æder af saften.3. niveau, rovdyret, må man tænke sig til sig til, men det kunne være en musvit. I et økosystem er en fødekæde (d)en rækkefølge, som organismer æder hinanden i. Et eksempel kan f.eks være en myg, der bliver ædt af en musvit, som selv bliver ædt af en kat.
Ny!!: Agroøkologi og Fødekæde · Se mere »
Frugtbare halvmåne
Kort over de store floder Tigris og Eufrat. De tidlige jordbrugskulturer fik deres opvækst i randzonerne vest, nord og øst for floderne. Siden trængte jordbruget ned i selve floddalene og gav grundlaget for byer og større civilisationer efter 4.000 f.Kr. Den frugtbare halvmåne (arabisk: al-hilāl al-chasīb) er et frugtbart område i Mellemøsten nord og øst for den arabiske ørken og Mesopotamien og langs Middelhavet.
Ny!!: Agroøkologi og Frugtbare halvmåne · Se mere »
Gødning
Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede. Gødning er et materiale, som bevirker, at planter vokser og trives bedre.
Ny!!: Agroøkologi og Gødning · Se mere »
Gen
Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.
Ny!!: Agroøkologi og Gen · Se mere »
Gråbynke
Gråbynke (Artemisia vulgaris), også kaldet grå bynke, er en 60-120 cm høj urt, der vokser langs veje og på agerjord.
Ny!!: Agroøkologi og Gråbynke · Se mere »
Grøngødning
Grøngødning kan bruges som jordforbedring, da det tilfører organisk materiale, løsner eller fæstner jordstrukturen, mindsker udvaskning af næringsstoffer og forhindrer ukrudt i at overtage jordstykket i de perioder hvor det ikke dyrkes.
Ny!!: Agroøkologi og Grøngødning · Se mere »
Homøostase
Cykling er et godt eksempel på homøostase. Se, hvordan cyklisten til venstre genskaber balancen ved at læne kroppen lidt til venstre, mens han vrider forhjulet en smule til højre. Kunsten - som alle cyklister måtte lære - er at undgå ''for'' voldsomme, negative feedback-justeringer, som blot vil medføre, at man vælter til den modsatte side. Homøostase er et begreb, der betyder “balance” eller “ligevægt”.
Ny!!: Agroøkologi og Homøostase · Se mere »
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Ny!!: Agroøkologi og Jord · Se mere »
Jordbundsbiologi
Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv.
Ny!!: Agroøkologi og Jordbundsbiologi · Se mere »
Kapital
Kapital anvendes dels som betegnelse for en større sum penge, især i forbindelse med investerings- og lånevirksomhed, og dels i betydningen værdier, som kan opgøres i penge.
Ny!!: Agroøkologi og Kapital · Se mere »
Kommensalisme
Klovnefisk i en søanemone. Kommensalisme er et ord, som er dannet ud fra latin commensalis.
Ny!!: Agroøkologi og Kommensalisme · Se mere »
Krydsning
En krydsning eller hybrid er en blanding af to arter, fremkommet ved kønnet formering.
Ny!!: Agroøkologi og Krydsning · Se mere »
Landskabsøkologi
Landskabsøkologi er et tværfagligt felt, som undersøger landskab og landskabsforandringer fra uberørt natur til storbyer med tværfaglige redskaber hentet fra bl.a. biologi og geografi.
Ny!!: Agroøkologi og Landskabsøkologi · Se mere »
Monokultur
Monokultur er navnet på en dyrkningsform, der tilstræber at skabe en helt ensartet afgrøde.
Ny!!: Agroøkologi og Monokultur · Se mere »
Naturgødning
Frederiksdalmuseet, Skåne. Naturgødning er gødning, som udelukkende består af stoffer, der er dannet ved levende organismers stofskifte.
Ny!!: Agroøkologi og Naturgødning · Se mere »
Naturlig selektion
Eksempel på naturlig selektion og co-evolution:1. Populationen af mus har et flertal af mus med lys pels, der er meget synlig, og et mindretal af mus med mørk pels, der er mindre synlig. Samtidig har populationen af ugler et mindretal med meget godt syn. Flertallet af ugler har normalt syn. 2. Mus med lys pels jages af begge typer af ugler, hvilket forårsager et fald i populationen af mus med lys pels. Som et resultat vokser populationen af ugler. Da ugler med normalt syn allerede udgjorde flertallet, udgør de også flertallet af den voksende bestand. 3. Som følge af de mørke mus succes med at skjule sig fra uglerne, overlever de mørke mus og kommer til at udgøre majoriteten af musebestanden. Da populationen af lyse mus er kraftigt reduceret, er ugler med normalt (begrænset) syn vanskeligt ved at jage mus. Ugler med meget godt syn kan jage mørke mus, og disse ugler overlever og reproducerer. 4. Mørke mus har en bedre chance for overlevelse end lyse mus. De videregiver deres gener, og mus med mørk pels blever det normale. På samme måde kan ugler med godt syn videregive deres gener, og ugler med godt syn bliver det normale. Naturlig selektion eller naturlig udvælgelse er resultatet af, at nogle organismer med bestemte fænotyper (fremtoningspræg, egenskaber) opnår større genetisk repræsentation i efterfølgende generationer sammenlignet med andre fænotyper.
Ny!!: Agroøkologi og Naturlig selektion · Se mere »
Niche (økologi)
lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.
Ny!!: Agroøkologi og Niche (økologi) · Se mere »
Nordlige halvkugle
Den nordlige halvkugle Den nordlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og nordpolen.
Ny!!: Agroøkologi og Nordlige halvkugle · Se mere »
Permakultur
Lerklinet halmhus i Holland. Et eksempel på praktisk permakultur: lokal arbejdskraft, lokale materialer, ringe miljøbelastning, høj ressourcebevidsthed. Permakultur eller Permanent Agriculture betyder "vedvarende kultur".
Ny!!: Agroøkologi og Permakultur · Se mere »
Pesticid
Et pesticid er betegnelsen for en gift, der er beregnet til at kontrollere for eksempel planter, insekter, svampe, gnavere og andre organismer, der opfattes som skadelige.
Ny!!: Agroøkologi og Pesticid · Se mere »
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved stuetemperatur betyder en pH på 7 neutral vandig opløsning, mens højere og lavere pH indikerer hhv. basisk og sur. Ud fra definitionen kan pH altså betragtes som et mål for en opløsnings koncentration af hydroniumioner, H3O+, hvor lav pH angiver høj hydroniumionkoncentration, mens høj pH angiver lave koncentrationer af hydroniumionen.
Ny!!: Agroøkologi og PH · Se mere »
Planteæder
Afrikanske elefanter i et parklignende savannelandskab. Planteædere (herbivorer) er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter.
Ny!!: Agroøkologi og Planteæder · Se mere »
Plov
Plovfurer: Traktoren kører med det ene hjulsæt i den tomme fure - herved sikres ensformige og parallelle furer Moderne vendeplov Helleristning som muligvis viser pløjning i bronzealderen. En plov er et landbrugsredskab, der bruges til at løsne og vende jorden.
Ny!!: Agroøkologi og Plov · Se mere »
Rødgran
Rødgran (Picea abies) er et op til 40 meter højt træ, der i Danmark er meget almindeligt plantet på især næringsfattig bund.
Ny!!: Agroøkologi og Rødgran · Se mere »
Recirkulering
Glas- og papircontainere opstillet i Værløse. Recirkulering eller genbrug er dét at bruge materiale fra affald som råstof til at producere nye varer.
Ny!!: Agroøkologi og Recirkulering · Se mere »
Refugium (økologi)
Hjertebladet El er en kulde- og fugtelskende plante, som har fundet sig et refugium nær Korsikas højeste bjerg, Monte Cintu. Et økologisk refugium er et tilflugtssted for dyr og planter, som giver dem levevilkår, der afviger fra omgivelsernes, eller som tidligere har været afvigende fra omgivelserne.
Ny!!: Agroøkologi og Refugium (økologi) · Se mere »
Sædskifte
Lesław Zimny Ved sædskifte dyrker man ikke de samme afgrøder på samme areal år efter år, men veksler mellem forskellige afgrøder.
Ny!!: Agroøkologi og Sædskifte · Se mere »
Skovbundsbed
Lysåbent skovbundsbed med Rhododendron og kun få bundplanter. Et skovbundsbed eller skovbed er et bed, der er anlagt med vækstbetingelser, der ligner skovbundens.
Ny!!: Agroøkologi og Skovbundsbed · Se mere »
Stofkredsløb
Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.
Ny!!: Agroøkologi og Stofkredsløb · Se mere »
Succession (økologi)
Her er sekundærsuccessionen forløbet så langt, at træer er ved at indvandre på et stykke tidligere landbrugsjord. Succession er et fagligt udtryk inden for økologi, hvor det betegner den udvikling, som sker med plante- og dyresamfundene på et område i løbet af et vist antal år.
Ny!!: Agroøkologi og Succession (økologi) · Se mere »
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Ny!!: Agroøkologi og Symbiose · Se mere »
Traktose
Traktose er en tilstand, hvor jord er så komprimeret af tung kørsel fx med traktor, at alt plantevækst er umulig.
Ny!!: Agroøkologi og Traktose · Se mere »
Trofisk niveau
En organismes trofiske niveau (af græsk τροφη, trophé, "ernære") er et udtryk for dets trin i fødekæden.
Ny!!: Agroøkologi og Trofisk niveau · Se mere »
Udbytte
Udbytte kan henvise til flere arikler.
Ny!!: Agroøkologi og Udbytte · Se mere »
Udpining
Udpining er et problem i jordbruget – noget der sker med jorden hvis man f.eks.
Ny!!: Agroøkologi og Udpining · Se mere »
Udvaskning
Man taler om udvaskning, når nedbørsmængden er så stor, at netto-vandbevægelsen i jorden er nedadgående.
Ny!!: Agroøkologi og Udvaskning · Se mere »
Ukrudt
Kornblomst - engang et frygtet ukrudt i kornet. DDO definerer ukrudt som "uønsket, vildtvoksende plantevækst, fx i en have eller på en mark".
Ny!!: Agroøkologi og Ukrudt · Se mere »
Uland
Lande med grønt opfylder pr. 2014 IMF's kriterier som værende ulande. Lysegrønne lande (Cuba, Sydsudan, Nordkorea og Vestsahara) er ikke vurderet. Røde lande (Letland, Litauen og Kroatien) har ændret status fra ulande til i-lande. Uland (sammentrækning af betegnelsen underudviklet land, sidenhen omtolket til udviklingsland) er en betegnelse for et land, der endnu ikke har gennemløbet industrialisering, som ofte har problemer med hungersnød, sygdom, fattigdom og befolkningsoverskud, og er teknisk, økonomisk og industrielt tilbagestående, ofte med en dårlig infrastruktur, en ensidig eksport og et lavt uddannelsesniveau (især om landene i Afrika, Asien og Latinamerika).
Ny!!: Agroøkologi og Uland · Se mere »
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Ny!!: Agroøkologi og Vegetation · Se mere »
Vildtremise
En vildtremise er en lille plantage med buske og træer, hvor vildtet kan gemme sig.
Ny!!: Agroøkologi og Vildtremise · Se mere »
1970'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne – 1970'erne – 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne År: 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 ----.
Ny!!: Agroøkologi og 1970'erne · Se mere »
