Ligheder mellem Aistulf og Desiderius
Aistulf og Desiderius har 10 ting til fælles (i Unionpedia): Alperne, Frankere, Italien, Kirkestaten, Konstantinopel, Langobarder, Langobardernes kongerække, Pave Stefan 2., Pipin den Lille, Ratchis.
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
Aistulf og Alperne · Alperne og Desiderius ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Aistulf og Frankere · Desiderius og Frankere ·
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et samlet areal på 301.338 km², heraf landareal 294.140 km², og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen"). De omkring 61 millioner indbyggere er de fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.
Aistulf og Italien · Desiderius og Italien ·
Kirkestaten
Kirkestaten (latin Patrimonium Petri), samlet udtryk for de pavelige besiddelser "patrimonierne", men oftere betegnelse for det store område i Mellemitalien som paven før styrede som verdslig hersker.
Aistulf og Kirkestaten · Desiderius og Kirkestaten ·
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Aistulf og Konstantinopel · Desiderius og Konstantinopel ·
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Aistulf og Langobarder · Desiderius og Langobarder ·
Langobardernes kongerække
Jernkronen. Langobardernes konger (reges Langobardorum, singular rex Langobardorum) regerede over det germanske folk langobarderne fra det tidlige 6. århundrede indtil den langobardiske identitet gik tabt i det 9. og 10. århundrede.
Aistulf og Langobardernes kongerække · Desiderius og Langobardernes kongerække ·
Pave Stefan 2.
Stefan 2. (eller 3., 715 - 26. april 757)) var pave fra 26. marts 752 til sin død i 757. Han efterfulgte Pave Zacharias, efter den valgte pave Stefan (nogle gange kaldet Stefan 2.), der nåede at være valgt i fire dage. Stefan 2. markerer grænsen mellem det byzantinske pavedømme og det frankiske pavedømme.
Aistulf og Pave Stefan 2. · Desiderius og Pave Stefan 2. ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Aistulf og Pipin den Lille · Desiderius og Pipin den Lille ·
Ratchis
Ratchis (8. århundrede) var en langobardisk konge af Italien der regerede over to omgange; fra 744 til 749 og igen kortvarigt 756-757.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Aistulf og Desiderius
- Hvad de har til fælles Aistulf og Desiderius
- Ligheder mellem Aistulf og Desiderius
Sammenligning mellem Aistulf og Desiderius
Aistulf har 28 relationer, mens Desiderius har 45. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 13.70% = 10 / (28 + 45).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Aistulf og Desiderius. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: