Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Albert Einstein og Kvantemekanikkens historie

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Albert Einstein og Kvantemekanikkens historie

Albert Einstein vs. Kvantemekanikkens historie

Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion. 10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.

Ligheder mellem Albert Einstein og Kvantemekanikkens historie

Albert Einstein og Kvantemekanikkens historie har 22 ting til fælles (i Unionpedia): Atom, E=mc², Elementarpartikel, Energi, EPR-paradokset, Ernest Rutherford, Fotoelektrisk effekt, Foton, Generel relativitetsteori, Gravitation, Klassisk elektrodynamik, Kvantemekanik, Laser, Marie Curie, Matematik, Max Planck, Mikroskop, Niels Bohr, Nobelprisen, Rumtid, Speciel relativitetsteori, Vakuum.

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Albert Einstein og Atom · Atom og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

E=mc²

Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.

Albert Einstein og E=mc² · E=mc² og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Elementarpartikel

En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.

Albert Einstein og Elementarpartikel · Elementarpartikel og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Albert Einstein og Energi · Energi og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

EPR-paradokset

I 1935 foreslog '''E'''instein, Boris '''P'''odolsky og Nathan '''R'''osen et tankeeksperiment; EPR-paradokset, hvori de ville påvise, at kvanteteorien ikke var en komplet teori.

Albert Einstein og EPR-paradokset · EPR-paradokset og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Ernest Rutherford

Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.

Albert Einstein og Ernest Rutherford · Ernest Rutherford og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Fotoelektrisk effekt

Principtegning af påvisning og måling af den fotoelektriske effekt. "Luz" er lys (fotoner) som belyser den ene af elektroderne i det gastomme glasbeholder. Den belyste elektrode vil have en sky af elektroner om sig, hvis fotonerne kan løsrive dem fra elektrodeoverfladen. Via et svagt påtrykt elektrisk felt (den variable spændingskilde) mellem de to elektroder, kan mængden af frigjorte elektroner per tidsenhed – elektrisk strøm – måles via amperemeteret (A). Den fotoelektriske effekt er det fænomen, at elektroner udsendes fra en overflade (normalt af metal) når overfladen udsættes for og absorberer kvanter af elektromagnetisk stråling med en vis fotonenergi, som regel målt i elektronvolt (eV) (fotoner), som f.eks.

Albert Einstein og Fotoelektrisk effekt · Fotoelektrisk effekt og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Albert Einstein og Foton · Foton og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Generel relativitetsteori

Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.

Albert Einstein og Generel relativitetsteori · Generel relativitetsteori og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Albert Einstein og Gravitation · Gravitation og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Klassisk elektrodynamik

Klassisk elektrodynamik eller klassisk elektromagnetisme er den klassiske teori, der beskriver, hvordan elektriske ladninger i bevægelse påvirker hinanden.

Albert Einstein og Klassisk elektrodynamik · Klassisk elektrodynamik og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

Albert Einstein og Kvantemekanik · Kvantemekanik og Kvantemekanikkens historie · Se mere »

Laser

Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør. Dog med den vigtige undtagelse at røret fungerer som en fotonforstærker. De fotoner som sendes frem og tilbage mellem spejlene, stimulerer udsendelsen af endnu flere fotoner med samme retning og fase som fotonen, som stimulerede udsendelsen. Lyset/fotonerne man ser i andre retninger, er en blanding af fotoner, som har ventet for længe og så er blevet spontant udsendt i en eller anden tilfældig retning og fotoner med andre bølgelængder. En laser er en indretning, som skaber lys eller anden elektromagnetisk stråling med ganske særlige egenskaber ved hjælp af kvantemekaniske effekter.

Albert Einstein og Laser · Kvantemekanikkens historie og Laser · Se mere »

Marie Curie

Marie Skłodowska-Curie (født som den 7. november 1867 i Warszawa, Kongrespolen, død 4. juli 1934 i Sancellemoz, Haute-Savoie, Frankrig) var en polskfødt fransk kemiker og fysiker.

Albert Einstein og Marie Curie · Kvantemekanikkens historie og Marie Curie · Se mere »

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Albert Einstein og Matematik · Kvantemekanikkens historie og Matematik · Se mere »

Max Planck

Max Plancks gravsted på Stadtfriedhof i Göttingen Max Karl Ernst Ludwig Planck (født 23. april 1858, død 4. oktober 1947) var en tysk fysiker.

Albert Einstein og Max Planck · Kvantemekanikkens historie og Max Planck · Se mere »

Mikroskop

Mikroskop Carl Zeiss (1879) Et mikroskop bruges til at danne et forstørret billede af et objekt.

Albert Einstein og Mikroskop · Kvantemekanikkens historie og Mikroskop · Se mere »

Niels Bohr

Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.

Albert Einstein og Niels Bohr · Kvantemekanikkens historie og Niels Bohr · Se mere »

Nobelprisen

Alfred Nobel (1833-1896), Nobelprisens stifter Nobelprisen er en international hæderspris, der uddeles årligt indenfor seks områder som anerkendelse for en væsentlig videnskabelig eller kulturel indsats. Prisen er opkaldt efter dynamittens svenske opfinder Alfred Nobel, der indstiftede de fem oprindelige Nobelpriser (i fysik, kemi, medicin, litteratur samt fredsprisen) i sit testamente. Beløbene til de oprindelige fem priser tages af Nobelstiftelsens midler. I 1968 indstiftede Sveriges Riksbank en pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde, der normalt opfattes som en Nobelpris på linje med de oprindelige fem. Den administreres også af Nobelstiftelsen og behandles og uddeles efter samme principper som de øvrige Nobelpriser. Nobelstiftelsens bestyrelse har siden besluttet, at den ikke vil tillade flere nye priser. Siden 1901 er priserne blevet uddelt årligt på Nobels dødsdag, den 10. december. Priserne er bredt anerkendt som den mest prestigefyldte æresbevisning indenfor områderne litteratur, medicin, fred, fysik, kemi og økonomi.

Albert Einstein og Nobelprisen · Kvantemekanikkens historie og Nobelprisen · Se mere »

Rumtid

Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.

Albert Einstein og Rumtid · Kvantemekanikkens historie og Rumtid · Se mere »

Speciel relativitetsteori

Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.

Albert Einstein og Speciel relativitetsteori · Kvantemekanikkens historie og Speciel relativitetsteori · Se mere »

Vakuum

En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.

Albert Einstein og Vakuum · Kvantemekanikkens historie og Vakuum · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Albert Einstein og Kvantemekanikkens historie

Albert Einstein har 147 relationer, mens Kvantemekanikkens historie har 139. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 7.69% = 22 / (147 + 139).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Albert Einstein og Kvantemekanikkens historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »