Ligheder mellem Alevisme og Bektashi
Alevisme og Bektashi har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Anatolien, Det Osmanniske Rige, Fire Døre, Haji Bektash al-Wali, Muhammed, Ocak (Alevisme), Qizilbash, Shia-islam, Sufisme, Tolv Imamer, Tyrkisk (sprog), Wahdat al-Wujud.
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Alevisme og Anatolien · Anatolien og Bektashi ·
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Alevisme og Det Osmanniske Rige · Bektashi og Det Osmanniske Rige ·
Fire Døre
De Fire Døre og Fyrre Poster (Tyrkisk: Dört Kapı Kırk Makam) er et sufistisk koncept, der udgør fundamentet i alevismen.
Alevisme og Fire Døre · Bektashi og Fire Døre ·
Haji Bektash al-Wali
Haji Bektash al-Wali (tyrkisk: Hacı Bektaş-ı Veli) (1209 – 1271) var en tyrkisk-talende muslimsk mystiker (sufi), født i Nishabur i Iran.
Alevisme og Haji Bektash al-Wali · Bektashi og Haji Bektash al-Wali ·
Muhammed
Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud. Han betragtes af hovedstrømmen af muslimer som den sidste profet. I den muslimske tradition betragtes han som et sendebud, der viderebragte et guddommeligt budskab om den monoteistiske tro (islām), som går uændret tilbage til profetrækken af Adam, Noa, Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.F. E. Peters (2003), side. 9.
Alevisme og Muhammed · Bektashi og Muhammed ·
Ocak (Alevisme)
Ocak (tyrkisk: arne eller sæde) er et religiøst centrum for en bestemt dede-slægt i alevismen.
Alevisme og Ocak (Alevisme) · Bektashi og Ocak (Alevisme) ·
Qizilbash
Qizilbāsh eller Kizilbāsh (Persisk: قزلباش - Qızılbāš) (Tyrkisk: Kızılbaş) betyder "rød-hoved" og er et navn, der især benyttedes i 1500-tallet, som en betegnelse for de daværende alevitter.
Alevisme og Qizilbash · Bektashi og Qizilbash ·
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.
Alevisme og Shia-islam · Bektashi og Shia-islam ·
Sufisme
En kendt sufisk praksis forbundet med Mevlevi-ordenen, hvor dansende dervishes snurrer i cirkler som en form for meditation og hengivenhed. Sufisme er en mystisk og spirituel gren inden for islam, der fokuserer på den indre søgen efter Gud og åndelig erkendelse.
Alevisme og Sufisme · Bektashi og Sufisme ·
Tolv Imamer
De tolv Imamer De Tolv Imamer er, i shia-islams tolver-gren (ithnā-ʿashariyyah), en betegnelse for de tolv spirituelle og politiske efterfølgere af profeten Muhammed.
Alevisme og Tolv Imamer · Bektashi og Tolv Imamer ·
Tyrkisk (sprog)
Tyrkisk tilhører den tyrkiske, også kaldet tyrko-tatariske, sprogfamilie, der af mange lingvister regnes for en del af en overordnet altaisk sproggruppe.
Alevisme og Tyrkisk (sprog) · Bektashi og Tyrkisk (sprog) ·
Wahdat al-Wujud
Wahdat ul-Wujud (Arabisk: وحدة الوجود, Tyrkisk: Vahdet-i Vücud eller Varlığın Birliği) betyder "enhed af eksistens" eller "enhed af skabelse" og er betegnelsen for det panenteistiske gudssyn, som findes blandt nogle muslimer (hovedsageligt sufier).
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Alevisme og Bektashi
- Hvad de har til fælles Alevisme og Bektashi
- Ligheder mellem Alevisme og Bektashi
Sammenligning mellem Alevisme og Bektashi
Alevisme har 60 relationer, mens Bektashi har 20. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 15.00% = 12 / (60 + 20).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Alevisme og Bektashi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: