Ligheder mellem Alevisme og Qalandariyya
Alevisme og Qalandariyya har 5 ting til fælles (i Unionpedia): Anatolien, Heterodoksi, Shia-islam, Syrien, Tyrkisk (sprog).
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Alevisme og Anatolien · Anatolien og Qalandariyya ·
Heterodoksi
Heterodoksi (héterodoks; gr. "af en anden mening", modsat ortodoks "af den rette mening") anvendes i den kirkelige sprogbrug til at betegne en opfattelse, som på mere underordnede punkter afviger fra den inden for kirkesamfundet gældende.
Alevisme og Heterodoksi · Heterodoksi og Qalandariyya ·
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.
Alevisme og Shia-islam · Qalandariyya og Shia-islam ·
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Alevisme og Syrien · Qalandariyya og Syrien ·
Tyrkisk (sprog)
Tyrkisk tilhører den tyrkiske, også kaldet tyrko-tatariske, sprogfamilie, der af mange lingvister regnes for en del af en overordnet altaisk sproggruppe.
Alevisme og Tyrkisk (sprog) · Qalandariyya og Tyrkisk (sprog) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Alevisme og Qalandariyya
- Hvad de har til fælles Alevisme og Qalandariyya
- Ligheder mellem Alevisme og Qalandariyya
Sammenligning mellem Alevisme og Qalandariyya
Alevisme har 60 relationer, mens Qalandariyya har 6. Da de har til fælles 5, den Jaccard indekset er 7.58% = 5 / (60 + 6).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Alevisme og Qalandariyya. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: