Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Alevisme og Safavideriget
Alevisme og Safavideriget har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Det Osmanniske Rige, Irak, Iran, Islam, Ismail I, Kurdere, Kurdisk (sprog), Muhammed, Qizilbash, Safaviyya, Shia-islam, Tyrkiet, Tyrkisk (sprog), Usbekistan.
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Alevisme og Det Osmanniske Rige · Det Osmanniske Rige og Safavideriget ·
Irak
Irak, officielt Republikken Irak, er et land i Vestasien.
Alevisme og Irak · Irak og Safavideriget ·
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Alevisme og Iran · Iran og Safavideriget ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Alevisme og Islam · Islam og Safavideriget ·
Ismail I
Shāh Ismā'īl Abu'l-Mozāffar Safavī (17. juli 1487 – 23. maj 1524) var grundlæggeren af Safavideriget i 1501 og den første safavidiske konge (shāh).
Alevisme og Ismail I · Ismail I og Safavideriget ·
Kurdere
Kurdernes hovedsagelige bosætningsområde Distribution af kurdisk befolkning i Iran baseret på provinser Kurderne (کورد) eller det kurdiske folk (گەلی کورد) er en etnisk gruppe i Mellemøsten, der hovedsagelig er bosat i et sammenhængende område, der spænder over tilstødende dele af det sydøstlige Tyrkiet (det nordlige Kurdistan), det nordvestlige Iran (det østlige Kurdistan), det nordlige Irak (det sydlige Kurdistan) og det nordlige Syrien (vestlige Kurdistan).
Alevisme og Kurdere · Kurdere og Safavideriget ·
Kurdisk (sprog)
Kurdisk (kurmanji: Kurdî; sorani: کوردی) er navnet på et sprog, der tales i Irak, Tyrkiet, Syrien, Iran og Armenien.
Alevisme og Kurdisk (sprog) · Kurdisk (sprog) og Safavideriget ·
Muhammed
Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud. Han betragtes af hovedstrømmen af muslimer som den sidste profet. I den muslimske tradition betragtes han som et sendebud, der viderebragte et guddommeligt budskab om den monoteistiske tro (islām), som går uændret tilbage til profetrækken af Adam, Noa, Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.F. E. Peters (2003), side. 9.
Alevisme og Muhammed · Muhammed og Safavideriget ·
Qizilbash
Qizilbāsh eller Kizilbāsh (Persisk: قزلباش - Qızılbāš) (Tyrkisk: Kızılbaş) betyder "rød-hoved" og er et navn, der især benyttedes i 1500-tallet, som en betegnelse for de daværende alevitter.
Alevisme og Qizilbash · Qizilbash og Safavideriget ·
Safaviyya
Safaviyya er navnet på den sufi-orden der fik sit navn fra Sheikh Safī al-Dīn Is'hāq Ardabīli (1252 – 1334).
Alevisme og Safaviyya · Safavideriget og Safaviyya ·
Shia-islam
Shia (شيعة shī‘a, egl. ’parti, gruppe, fraktion’, forkortelse af Shia-tu Ali (شيعة علي Shī‘at ‘Alī, ”Alis parti”) er den ene af de to hovedretninger inden for islam. Den største forskel mellem shia-islam og den anden hovedretning sunni-islam angår arvefølgen i det oprindelige kalifat. Shiitterne mener, at profeten Muhammed udtrykkeligt udpegede sin fætter og svigersøn, Ali ibn Abi Talib (d. 661), som sin retmæssige efterfølger (kalif) og arvtager af lederskabet (imam). Mens sunnimuslimerne ikke mener, at Muhammed udnævnte en efterfølger i sin levetid, og at det i stedet var op til det muslimske fællesskab at udvælge en ved rådslagning. Det førte til, at Abu Bakr (d. 634) blev udråbt til kalif. I øvrige forhold er shia-islam som andre islamiske retninger baseret på Koranen og på lære og traditioner, der stammer fra Muhammed. Shia-muslimer menes at udgøre 10-13 % af alle verdens muslimer. I Iran, Aserbajdsjan og Bahrain udgør de det store flertal og i Irak og Libanon omkring halvdelen af de muslimske indbyggere. I bl.a. Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet og Syrien er der væsentlige shiitiske mindretal. Shiiterne er underopdelt i flere trosretninger. Den dominerende retning er tolver-grenen (ithnā-ʿashariyyah), mens ismailitterne (ofte kaldet syver-shiiter) og zaiditterne (kaldet femmer-shiiter) udgør to mindre afdelinger. Tallene refererer til antallet af imamer, som den pågældende gren anerkender.
Alevisme og Shia-islam · Safavideriget og Shia-islam ·
Tyrkiet
Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.
Alevisme og Tyrkiet · Safavideriget og Tyrkiet ·
Tyrkisk (sprog)
Tyrkisk tilhører den tyrkiske, også kaldet tyrko-tatariske, sprogfamilie, der af mange lingvister regnes for en del af en overordnet altaisk sproggruppe.
Alevisme og Tyrkisk (sprog) · Safavideriget og Tyrkisk (sprog) ·
Usbekistan
Kort over Usbekistan Usbekistan (officielt: Republikken Usbekistan, Ўзбекистон Республикаси/ئوزبېكىستان رېسپۇبلىكەسى) er et land i Centralasien.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Alevisme og Safavideriget
- Hvad de har til fælles Alevisme og Safavideriget
- Ligheder mellem Alevisme og Safavideriget
Sammenligning mellem Alevisme og Safavideriget
Alevisme har 60 relationer, mens Safavideriget har 69. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 10.85% = 14 / (60 + 69).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Alevisme og Safavideriget. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
