Ligheder mellem Alhazen og Matematikkens historie
Alhazen og Matematikkens historie har 40 ting til fælles (i Unionpedia): Algoritme, Antikken, Apollonius, Arabisk (sprog), Arabisk matematik, Aristoteles, Arkimedes, Astronomi, Cirkel, Den Islamiske Guldalder, Den pythagoræiske læresætning, Diameter, Egypten, Euklid, Euklids Elementer, Filosofi, Galileo Galilei, Geometri, Gottfried Wilhelm Leibniz, Hellenismen, Hyperbel, Isaac Newton, Johannes Kepler, Kegle (geometri), Keglesnit, Logik, Matematik, Matematiker, Middelalderen, Musik, ..., Parabel, Primtal, René Descartes, Retvinklet trekant, Talteori, Teologi, Trekant, Trigonometri, Uendelighed, Vinkel. Expand indeks (10 mere) »
Algoritme
En algoritme (Kharazmi) er en utvetydig og abstrakt beskrivelse af, hvordan en specifik type problem løses terminerende.
Algoritme og Alhazen · Algoritme og Matematikkens historie ·
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Alhazen og Antikken · Antikken og Matematikkens historie ·
Apollonius
Forsiden til Apollonios' værk om keglesnit, udgivet i 1654 på latin. Apollonius af Perga (eller Perge ca. 262 f.Kr. – 190 f.Kr.) var en græsk geometer og astronom, anerkendt for sit arbejde om keglesnit.
Alhazen og Apollonius · Apollonius og Matematikkens historie ·
Arabisk (sprog)
Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.
Alhazen og Arabisk (sprog) · Arabisk (sprog) og Matematikkens historie ·
Arabisk matematik
Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i persisk matematik. Med "arabisk matematik" omtales udviklingen af matematik i den arabisktalende verden i islams guldalder fra 800-tallet til 1400-tallet, med grundlæggende bidrag, der forandrede verdenshistorien, såsom algebra og de arabiske tal.
Alhazen og Arabisk matematik · Arabisk matematik og Matematikkens historie ·
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Alhazen og Aristoteles · Aristoteles og Matematikkens historie ·
Arkimedes
Arkimedes eller Archimedes fra Syrakus (ca. 287 f.Kr. – 212 f.Kr.) var en græsk matematiker, astronom, filosof, fysiker og ingeniør.
Alhazen og Arkimedes · Arkimedes og Matematikkens historie ·
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Alhazen og Astronomi · Astronomi og Matematikkens historie ·
Cirkel
En cirkel eller cirkelflade er en geometrisk figur i et (todimensionelt) plan.
Alhazen og Cirkel · Cirkel og Matematikkens historie ·
Den Islamiske Guldalder
Illustration af diskussion med Sokrates, omkring 13. århundrede Islams guldalder er en periode i islams historie, hvor den økonomiske udvikling, videnskaben og kulturlivet blomstrede.
Alhazen og Den Islamiske Guldalder · Den Islamiske Guldalder og Matematikkens historie ·
Den pythagoræiske læresætning
Et visuelt bevis for den pythagoræiske læresætning. Den pythagoræiske læresætning beskriver forholdet mellem sidelængderne i en retvinklet trekant.
Alhazen og Den pythagoræiske læresætning · Den pythagoræiske læresætning og Matematikkens historie ·
Diameter
radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).
Alhazen og Diameter · Diameter og Matematikkens historie ·
Egypten
Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.
Alhazen og Egypten · Egypten og Matematikkens historie ·
Euklid
Euklid el.
Alhazen og Euklid · Euklid og Matematikkens historie ·
Euklids Elementer
Euklids Elementer i en udgave fra 1573 Euklids Elementer er en 13 binds lærebog i matematik og geometri skrevet af den græske matematiker Euklid i Egypten i begyndelsen af 3. århundrede f.Kr. Den anses for at være den mest succesfulde lærebog, der nogensinde er skrevet.
Alhazen og Euklids Elementer · Euklids Elementer og Matematikkens historie ·
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Alhazen og Filosofi · Filosofi og Matematikkens historie ·
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Alhazen og Galileo Galilei · Galileo Galilei og Matematikkens historie ·
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Alhazen og Geometri · Geometri og Matematikkens historie ·
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Alhazen og Gottfried Wilhelm Leibniz · Gottfried Wilhelm Leibniz og Matematikkens historie ·
Hellenismen
Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.
Alhazen og Hellenismen · Hellenismen og Matematikkens historie ·
Hyperbel
Hyperbelens to grene er de røde kurveR, F_1 og F_2 er hyperbelens brændpunkter, F_1F_2 er hyperbelens reelle akse, de blå linjestykker er brændpunktradiene, S_1 og S_2 er toppunkterne. a er afstanden fra centrum til et toppunkt og de tynde sorte linjer er asymptoterne En hyperbel er i geometrien en plan kurve og et af de fire keglesnit.
Alhazen og Hyperbel · Hyperbel og Matematikkens historie ·
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Alhazen og Isaac Newton · Isaac Newton og Matematikkens historie ·
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Alhazen og Johannes Kepler · Johannes Kepler og Matematikkens historie ·
Kegle (geometri)
En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.
Alhazen og Kegle (geometri) · Kegle (geometri) og Matematikkens historie ·
Keglesnit
Et keglesnit er den geometriske kurve der fremkommer hvis man skærer en kegle igennem med et plant snit.
Alhazen og Keglesnit · Keglesnit og Matematikkens historie ·
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Alhazen og Logik · Logik og Matematikkens historie ·
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Alhazen og Matematik · Matematik og Matematikkens historie ·
Matematiker
Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.
Alhazen og Matematiker · Matematiker og Matematikkens historie ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Alhazen og Middelalderen · Matematikkens historie og Middelalderen ·
Musik
En gademusikant spiller på harpe i Quebec Musik opfattes traditionelt som en sammensætning af toner, der synges eller spilles på et instrument.
Alhazen og Musik · Matematikkens historie og Musik ·
Parabel
En parabel er en geometrisk kurve i et plan, som sædvanligvis opstår som grafen for et andengradspolynomium.
Alhazen og Parabel · Matematikkens historie og Parabel ·
Primtal
Det højest kendte primtal efter år Et primtal er et positivt heltal større end 1, der ikke er deleligt med andre hele positive tal end 1 og tallet selv, kaldet de trivielle divisorer.
Alhazen og Primtal · Matematikkens historie og Primtal ·
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.
Alhazen og René Descartes · Matematikkens historie og René Descartes ·
Retvinklet trekant
Sider og vinkler i en retvinklet trekant En retvinklet trekant er en trekant hvori ét af de tre hjørner danner en ret vinkel, dvs.
Alhazen og Retvinklet trekant · Matematikkens historie og Retvinklet trekant ·
Talteori
Talteori er en gren af matematikken og er som det fremgår forskellige teorier om tal.
Alhazen og Talteori · Matematikkens historie og Talteori ·
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Alhazen og Teologi · Matematikkens historie og Teologi ·
Trekant
En trekant. En trekant er i geometrisk forstand en polygon med tre vinkler (hjørner) og tre sider.
Alhazen og Trekant · Matematikkens historie og Trekant ·
Trigonometri
Alle trigonometriske funktioner der vedrører vinklen ''θ'''s kan konstrueres geometrisk ved hjælp af en enhedscirkel med centrum i ''O''. Trigonometri (fra græsk trigōnon.
Alhazen og Trigonometri · Matematikkens historie og Trigonometri ·
Uendelighed
Uendelig tid Uendelighed er et abstrakt begreb, som betegner noget uden ende.
Alhazen og Uendelighed · Matematikkens historie og Uendelighed ·
Vinkel
En vinkel A har størrelsen B hvis linjestykkerne har længden 1. En vinkel er en geometrisk figur bestående af to halvlinjer med et fælles begyndelsespunkt - toppunktet.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Alhazen og Matematikkens historie
- Hvad de har til fælles Alhazen og Matematikkens historie
- Ligheder mellem Alhazen og Matematikkens historie
Sammenligning mellem Alhazen og Matematikkens historie
Alhazen har 196 relationer, mens Matematikkens historie har 215. Da de har til fælles 40, den Jaccard indekset er 9.73% = 40 / (196 + 215).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Alhazen og Matematikkens historie. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: