Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Almindelig benved og Blad (plantedel)
Almindelig benved og Blad (plantedel) har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Frø (plantedel), Høstfarve, Knop (plantedel), Løvfældende, Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig benved og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Blad (plantedel) ·
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Almindelig benved og Bladformer · Blad (plantedel) og Bladformer ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig benved og Bladrand · Blad (plantedel) og Bladrand ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig benved og Blomst · Blad (plantedel) og Blomst ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig benved og Frø (plantedel) · Blad (plantedel) og Frø (plantedel) ·
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Almindelig benved og Høstfarve · Blad (plantedel) og Høstfarve ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Almindelig benved og Knop (plantedel) · Blad (plantedel) og Knop (plantedel) ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Almindelig benved og Løvfældende · Blad (plantedel) og Løvfældende ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig benved og Planter · Blad (plantedel) og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig benved og Rod (plantedel) · Blad (plantedel) og Rod (plantedel) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig benved og Tokimbladede · Blad (plantedel) og Tokimbladede ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig benved og Blad (plantedel)
- Hvad de har til fælles Almindelig benved og Blad (plantedel)
- Ligheder mellem Almindelig benved og Blad (plantedel)
Sammenligning mellem Almindelig benved og Blad (plantedel)
Almindelig benved har 66 relationer, mens Blad (plantedel) har 172. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 4.62% = 11 / (66 + 172).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig benved og Blad (plantedel). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
