Ligheder mellem Almindelig benved og Kæmpestar
Almindelig benved og Kæmpestar har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Dækfrøede planter, Europa, Frugt, Naturskov, Planter, Rod (plantedel), Spiring (plante), Vækstform.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig benved og Art · Art og Kæmpestar ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig benved og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Kæmpestar ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig benved og Bladrand · Bladrand og Kæmpestar ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig benved og Blomst · Blomst og Kæmpestar ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig benved og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Kæmpestar ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig benved og Europa · Europa og Kæmpestar ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig benved og Frugt · Frugt og Kæmpestar ·
Naturskov
Suserup Skov er naturskov, der har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.
Almindelig benved og Naturskov · Kæmpestar og Naturskov ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig benved og Planter · Kæmpestar og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig benved og Rod (plantedel) · Kæmpestar og Rod (plantedel) ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Almindelig benved og Spiring (plante) · Kæmpestar og Spiring (plante) ·
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig benved og Kæmpestar
- Hvad de har til fælles Almindelig benved og Kæmpestar
- Ligheder mellem Almindelig benved og Kæmpestar
Sammenligning mellem Almindelig benved og Kæmpestar
Almindelig benved har 66 relationer, mens Kæmpestar har 27. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 12.90% = 12 / (66 + 27).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig benved og Kæmpestar. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: