Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Almindelig gedeblad og Dagpragtstjerne

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Almindelig gedeblad og Dagpragtstjerne

Almindelig gedeblad vs. Dagpragtstjerne

Almindelig gedeblad (Lonicera periclymenum) er en forveddet lian, der vokser i lysåbne skove. Dag-Pragtstjerne (Silene dioica) er en 20-50 cm høj urt, der vokser i fugtige, næringsrige skove.

Ligheder mellem Almindelig gedeblad og Dagpragtstjerne

Almindelig gedeblad og Dagpragtstjerne har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig bøg, Almindelig røn, Art, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Februar, Frugt, Hassel (art), Kronblad, Nordafrika, Planter, Rod (plantedel), Skov, Tokimbladede.

Almindelig bøg

Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.

Almindelig bøg og Almindelig gedeblad · Almindelig bøg og Dagpragtstjerne · Se mere »

Almindelig røn

Almindelig røn (Sorbus aucuparia) er et op til 15 meter højt træ, der er almindelig i Danmark i hegn og lysåbne skove.

Almindelig gedeblad og Almindelig røn · Almindelig røn og Dagpragtstjerne · Se mere »

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Almindelig gedeblad og Art · Art og Dagpragtstjerne · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Almindelig gedeblad og Bladstilling · Bladstilling og Dagpragtstjerne · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Almindelig gedeblad og Blomst · Blomst og Dagpragtstjerne · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Almindelig gedeblad og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Dagpragtstjerne · Se mere »

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.

Almindelig gedeblad og Carl von Linné · Carl von Linné og Dagpragtstjerne · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Almindelig gedeblad og Danmark · Dagpragtstjerne og Danmark · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Almindelig gedeblad og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Dagpragtstjerne · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Almindelig gedeblad og Europa · Dagpragtstjerne og Europa · Se mere »

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Almindelig gedeblad og Februar · Dagpragtstjerne og Februar · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Almindelig gedeblad og Frugt · Dagpragtstjerne og Frugt · Se mere »

Hassel (art)

Hassel (Corylus avellana), også kaldet skovhassel, er en mangestammet oftest 3-5 meter høj busk af birkefamilien, naturligt udbredt i Europa og Asien.

Almindelig gedeblad og Hassel (art) · Dagpragtstjerne og Hassel (art) · Se mere »

Kronblad

Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.

Almindelig gedeblad og Kronblad · Dagpragtstjerne og Kronblad · Se mere »

Nordafrika

Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.

Almindelig gedeblad og Nordafrika · Dagpragtstjerne og Nordafrika · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Almindelig gedeblad og Planter · Dagpragtstjerne og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Almindelig gedeblad og Rod (plantedel) · Dagpragtstjerne og Rod (plantedel) · Se mere »

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Almindelig gedeblad og Skov · Dagpragtstjerne og Skov · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Almindelig gedeblad og Tokimbladede · Dagpragtstjerne og Tokimbladede · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Almindelig gedeblad og Dagpragtstjerne

Almindelig gedeblad har 42 relationer, mens Dagpragtstjerne har 56. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 19.39% = 19 / (42 + 56).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig gedeblad og Dagpragtstjerne. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: