Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Almindelig gåsemad og Bugtet kløver

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Almindelig gåsemad og Bugtet kløver

Almindelig gåsemad vs. Bugtet kløver

Almindelig gåsemad (Arabidopsis thaliana) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på mager og tør bund nær bebyggelse. Bugtet kløver (Trifolium medium) er en 15-50 cm høj urt, der vokser på f.eks.

Ligheder mellem Almindelig gåsemad og Bugtet kløver

Almindelig gåsemad og Bugtet kløver har 24 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Biotop, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Dækfrøede planter, Draphavre (art), Dræning, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Gul snerre, Jord, Overdrev, Planter, Prikbladet perikon, Rod (plantedel), Skovbryn, Smalbladet timian, Tokimbladede, Urt.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Almindelig gåsemad og Art · Art og Bugtet kløver · Se mere »

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Almindelig gåsemad og Biotop · Biotop og Bugtet kløver · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Almindelig gåsemad og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Bugtet kløver · Se mere »

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Almindelig gåsemad og Bladformer · Bladformer og Bugtet kløver · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Almindelig gåsemad og Bladrand · Bladrand og Bugtet kløver · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Almindelig gåsemad og Blomst · Blomst og Bugtet kløver · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Almindelig gåsemad og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Bugtet kløver · Se mere »

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.

Almindelig gåsemad og Carl von Linné · Bugtet kløver og Carl von Linné · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Almindelig gåsemad og Dækfrøede planter · Bugtet kløver og Dækfrøede planter · Se mere »

Draphavre (art)

Draphavre (Arrhenatherum elatius) eller almindelig draphavre er en 50-150 cm høj græsplante, der i Danmark vokser meget almindeligt i vejkanter og på enge.

Almindelig gåsemad og Draphavre (art) · Bugtet kløver og Draphavre (art) · Se mere »

Dræning

Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.

Almindelig gåsemad og Dræning · Bugtet kløver og Dræning · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Almindelig gåsemad og Europa · Bugtet kløver og Europa · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Almindelig gåsemad og Frø (plantedel) · Bugtet kløver og Frø (plantedel) · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Almindelig gåsemad og Frugt · Bugtet kløver og Frugt · Se mere »

Gul snerre

Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.

Almindelig gåsemad og Gul snerre · Bugtet kløver og Gul snerre · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Almindelig gåsemad og Jord · Bugtet kløver og Jord · Se mere »

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.

Almindelig gåsemad og Overdrev · Bugtet kløver og Overdrev · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Almindelig gåsemad og Planter · Bugtet kløver og Planter · Se mere »

Prikbladet perikon

Prikbladet perikum, Prikbladet perikon eller Johannesurt (Hypericum perforatum) er en 40-60 centimeter høj urt, der vokser på overdrev, vejkanter og i lysåbne skove.

Almindelig gåsemad og Prikbladet perikon · Bugtet kløver og Prikbladet perikon · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Almindelig gåsemad og Rod (plantedel) · Bugtet kløver og Rod (plantedel) · Se mere »

Skovbryn

Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.

Almindelig gåsemad og Skovbryn · Bugtet kløver og Skovbryn · Se mere »

Smalbladet timian

Smalbladet Timian (Thymus serpyllum) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark er vildtvoksende på heder, i klitter og på tørre overdrev.

Almindelig gåsemad og Smalbladet timian · Bugtet kløver og Smalbladet timian · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Almindelig gåsemad og Tokimbladede · Bugtet kløver og Tokimbladede · Se mere »

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Almindelig gåsemad og Urt · Bugtet kløver og Urt · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Almindelig gåsemad og Bugtet kløver

Almindelig gåsemad har 76 relationer, mens Bugtet kløver har 52. Da de har til fælles 24, den Jaccard indekset er 18.75% = 24 / (76 + 52).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig gåsemad og Bugtet kløver. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »