Almindelig gåsemad og Draphavre (art)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Almindelig gåsemad og Draphavre (art)

Almindelig gåsemad vs. Draphavre (art)

Almindelig gåsemad (Arabidopsis thaliana) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på mager og tør bund nær bebyggelse. Draphavre (Arrhenatherum elatius) eller almindelig draphavre er en 50-150 cm høj græsplante, der i Danmark vokser meget almindeligt i vejkanter og på enge.

Almindelig kællingetand

Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.

Almindelig gåsemad og Almindelig kællingetand · Almindelig kællingetand og Draphavre (art) · Se mere »

Almindelig røllike

Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.

Almindelig gåsemad og Almindelig røllike · Almindelig røllike og Draphavre (art) · Se mere »

Almindelig torskemund

Almindelig torskemund (Linaria vulgaris) er en 20-50 cm høj urt, der vokser i vejkanter og på dyrket jord.

Almindelig gåsemad og Almindelig torskemund · Almindelig torskemund og Draphavre (art) · Se mere »

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Almindelig gåsemad og Art · Art og Draphavre (art) · Se mere »

Bidende stenurt

Bidende Stenurt (Sedum acre) er en 3-6 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på åben sandbund, stengærder, overdrev og vejkanter.

Almindelig gåsemad og Bidende stenurt · Bidende stenurt og Draphavre (art) · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Almindelig gåsemad og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Draphavre (art) · Se mere »

Blomsterstand

En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.

Almindelig gåsemad og Blomsterstand · Blomsterstand og Draphavre (art) · Se mere »

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.

Almindelig gåsemad og Carl von Linné · Carl von Linné og Draphavre (art) · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Almindelig gåsemad og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Draphavre (art) · Se mere »

Dræning

Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.

Almindelig gåsemad og Dræning · Dræning og Draphavre (art) · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Almindelig gåsemad og Europa · Draphavre (art) og Europa · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Almindelig gåsemad og Frø (plantedel) · Draphavre (art) og Frø (plantedel) · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Almindelig gåsemad og Jord · Draphavre (art) og Jord · Se mere »

Naturaliseret

Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.

Almindelig gåsemad og Naturaliseret · Draphavre (art) og Naturaliseret · Se mere »

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.

Almindelig gåsemad og Overdrev · Draphavre (art) og Overdrev · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Almindelig gåsemad og Planter · Draphavre (art) og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Almindelig gåsemad og Rod (plantedel) · Draphavre (art) og Rod (plantedel) · Se mere »

Slangehoved (art)

Slangehoved (Echium vulgare) er en 30-80 cm høj, stivhåret urt, der vokser på tørre marker og langs vejkanter.

Almindelig gåsemad og Slangehoved (art) · Draphavre (art) og Slangehoved (art) · Se mere »

Vild gulerod

Vild gulerod (Daucus carota) er en 30-80 centimeter høj urt, der i Danmark vokser langs veje og på skrænter.

Almindelig gåsemad og Vild gulerod · Draphavre (art) og Vild gulerod · Se mere »