Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Almindelig gåsemad og Rød svingel
Almindelig gåsemad og Rød svingel har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Bidende stenurt, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Bugtet kløver, Carl von Linné, Dækfrøede planter, Europa, Frø (plantedel), Jord, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Slangehoved (art), Spiring (plante), Vild gulerod.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig gåsemad og Art · Art og Rød svingel ·
Bidende stenurt
Bidende Stenurt (Sedum acre) er en 3-6 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på åben sandbund, stengærder, overdrev og vejkanter.
Almindelig gåsemad og Bidende stenurt · Bidende stenurt og Rød svingel ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig gåsemad og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Rød svingel ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig gåsemad og Blomst · Blomst og Rød svingel ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Almindelig gåsemad og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Rød svingel ·
Bugtet kløver
Bugtet kløver (Trifolium medium) er en 15-50 cm høj urt, der vokser på f.eks.
Almindelig gåsemad og Bugtet kløver · Bugtet kløver og Rød svingel ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Almindelig gåsemad og Carl von Linné · Carl von Linné og Rød svingel ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig gåsemad og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Rød svingel ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig gåsemad og Europa · Europa og Rød svingel ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig gåsemad og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Rød svingel ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Almindelig gåsemad og Jord · Jord og Rød svingel ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Almindelig gåsemad og Overdrev · Overdrev og Rød svingel ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig gåsemad og Planter · Planter og Rød svingel ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig gåsemad og Rod (plantedel) · Rød svingel og Rod (plantedel) ·
Slangehoved (art)
Slangehoved (Echium vulgare) er en 30-80 cm høj, stivhåret urt, der vokser på tørre marker og langs vejkanter.
Almindelig gåsemad og Slangehoved (art) · Rød svingel og Slangehoved (art) ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Almindelig gåsemad og Spiring (plante) · Rød svingel og Spiring (plante) ·
Vild gulerod
Vild gulerod (Daucus carota) er en 30-80 centimeter høj urt, der i Danmark vokser langs veje og på skrænter.
Almindelig gåsemad og Vild gulerod · Rød svingel og Vild gulerod ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig gåsemad og Rød svingel
- Hvad de har til fælles Almindelig gåsemad og Rød svingel
- Ligheder mellem Almindelig gåsemad og Rød svingel
Sammenligning mellem Almindelig gåsemad og Rød svingel
Almindelig gåsemad har 76 relationer, mens Rød svingel har 45. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 14.05% = 17 / (76 + 45).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig gåsemad og Rød svingel. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
