Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Almindelig gåsemad og Vild gulerod
Almindelig gåsemad og Vild gulerod har 27 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig hvene, Almindelig røllike, Almindelig torskemund, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomsterstand, Blomstring (botanik), Bugtet kløver, Carl von Linné, Dækfrøede planter, Draphavre (art), Dræning, Europa, Frugt, Gul snerre, Jord, Overdrev, Planter, Prikbladet perikon, Rød svingel, Sølvpotentil, Tokimbladede, Urt, Vellugtende gulaks.
Almindelig hvene
Almindelig Hvene (Agrostis capillaris) bliver også kaldt Fioringræs og er en græssort.
Almindelig gåsemad og Almindelig hvene · Almindelig hvene og Vild gulerod ·
Almindelig røllike
Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.
Almindelig gåsemad og Almindelig røllike · Almindelig røllike og Vild gulerod ·
Almindelig torskemund
Almindelig torskemund (Linaria vulgaris) er en 20-50 cm høj urt, der vokser i vejkanter og på dyrket jord.
Almindelig gåsemad og Almindelig torskemund · Almindelig torskemund og Vild gulerod ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig gåsemad og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Vild gulerod ·
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Almindelig gåsemad og Bladformer · Bladformer og Vild gulerod ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig gåsemad og Bladrand · Bladrand og Vild gulerod ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Almindelig gåsemad og Bladstilling · Bladstilling og Vild gulerod ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig gåsemad og Blomst · Blomst og Vild gulerod ·
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Almindelig gåsemad og Blomsterstand · Blomsterstand og Vild gulerod ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Almindelig gåsemad og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Vild gulerod ·
Bugtet kløver
Bugtet kløver (Trifolium medium) er en 15-50 cm høj urt, der vokser på f.eks.
Almindelig gåsemad og Bugtet kløver · Bugtet kløver og Vild gulerod ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Almindelig gåsemad og Carl von Linné · Carl von Linné og Vild gulerod ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig gåsemad og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Vild gulerod ·
Draphavre (art)
Draphavre (Arrhenatherum elatius) eller almindelig draphavre er en 50-150 cm høj græsplante, der i Danmark vokser meget almindeligt i vejkanter og på enge.
Almindelig gåsemad og Draphavre (art) · Draphavre (art) og Vild gulerod ·
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Almindelig gåsemad og Dræning · Dræning og Vild gulerod ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig gåsemad og Europa · Europa og Vild gulerod ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig gåsemad og Frugt · Frugt og Vild gulerod ·
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Almindelig gåsemad og Gul snerre · Gul snerre og Vild gulerod ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Almindelig gåsemad og Jord · Jord og Vild gulerod ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Almindelig gåsemad og Overdrev · Overdrev og Vild gulerod ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig gåsemad og Planter · Planter og Vild gulerod ·
Prikbladet perikon
Prikbladet perikum, Prikbladet perikon eller Johannesurt (Hypericum perforatum) er en 40-60 centimeter høj urt, der vokser på overdrev, vejkanter og i lysåbne skove.
Almindelig gåsemad og Prikbladet perikon · Prikbladet perikon og Vild gulerod ·
Rød svingel
Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.
Almindelig gåsemad og Rød svingel · Rød svingel og Vild gulerod ·
Sølvpotentil
Sølvpotentil (Potentilla argentea), ofte skrevet sølv-potentil, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på tørre marker og bakker.
Almindelig gåsemad og Sølvpotentil · Sølvpotentil og Vild gulerod ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig gåsemad og Tokimbladede · Tokimbladede og Vild gulerod ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Almindelig gåsemad og Urt · Urt og Vild gulerod ·
Vellugtende gulaks
Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.
Almindelig gåsemad og Vellugtende gulaks · Vellugtende gulaks og Vild gulerod ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig gåsemad og Vild gulerod
- Hvad de har til fælles Almindelig gåsemad og Vild gulerod
- Ligheder mellem Almindelig gåsemad og Vild gulerod
Sammenligning mellem Almindelig gåsemad og Vild gulerod
Almindelig gåsemad har 76 relationer, mens Vild gulerod har 68. Da de har til fælles 27, den Jaccard indekset er 18.75% = 27 / (76 + 68).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig gåsemad og Vild gulerod. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
