Ligheder mellem Almindelig humlebøg og Mannaask
Almindelig humlebøg og Mannaask har 10 ting til fælles (i Unionpedia): Anatolien, Blad (plantedel), Bladrand, Dækfrøede planter, Knop (plantedel), Planter, Rod (plantedel), Spiring (plante), Tokimbladede, Træ (organisme).
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Almindelig humlebøg og Anatolien · Anatolien og Mannaask ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig humlebøg og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Mannaask ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig humlebøg og Bladrand · Bladrand og Mannaask ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig humlebøg og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Mannaask ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Almindelig humlebøg og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Mannaask ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig humlebøg og Planter · Mannaask og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig humlebøg og Rod (plantedel) · Mannaask og Rod (plantedel) ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Almindelig humlebøg og Spiring (plante) · Mannaask og Spiring (plante) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig humlebøg og Tokimbladede · Mannaask og Tokimbladede ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Almindelig humlebøg og Træ (organisme) · Mannaask og Træ (organisme) ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig humlebøg og Mannaask
- Hvad de har til fælles Almindelig humlebøg og Mannaask
- Ligheder mellem Almindelig humlebøg og Mannaask
Sammenligning mellem Almindelig humlebøg og Mannaask
Almindelig humlebøg har 31 relationer, mens Mannaask har 52. Da de har til fælles 10, den Jaccard indekset er 12.05% = 10 / (31 + 52).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig humlebøg og Mannaask. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: