Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Almindelig humlebøg og Vintereg

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Almindelig humlebøg og Vintereg

Almindelig humlebøg vs. Vintereg

Almindelig Humlebøg (Ostrya carpinifolia) eller Europæisk Humlebøg er et stort, løvfældende træ med en kegleagtig vækstform. Vintereg (Quercus petraea), også skrevet Vinter-Eg, er et stort træ, der i Danmark især vokser i skove og krat i Vestjylland.

Ligheder mellem Almindelig humlebøg og Vintereg

Almindelig humlebøg og Vintereg har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Bøge-ordenen, Blad (plantedel), Bladrand, Dækfrøede planter, Høstfarve, Knop (plantedel), Løvfældende, Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede, Træ (organisme).

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Almindelig humlebøg og Bark (plantedel) · Bark (plantedel) og Vintereg · Se mere »

Bøge-ordenen

Bøge-ordenen (Fagales) er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.

Almindelig humlebøg og Bøge-ordenen · Bøge-ordenen og Vintereg · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Almindelig humlebøg og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Vintereg · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Almindelig humlebøg og Bladrand · Bladrand og Vintereg · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Almindelig humlebøg og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Vintereg · Se mere »

Høstfarve

Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.

Almindelig humlebøg og Høstfarve · Høstfarve og Vintereg · Se mere »

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Almindelig humlebøg og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Vintereg · Se mere »

Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Almindelig humlebøg og Løvfældende · Løvfældende og Vintereg · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Almindelig humlebøg og Planter · Planter og Vintereg · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Almindelig humlebøg og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Vintereg · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Almindelig humlebøg og Tokimbladede · Tokimbladede og Vintereg · Se mere »

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Almindelig humlebøg og Træ (organisme) · Træ (organisme) og Vintereg · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Almindelig humlebøg og Vintereg

Almindelig humlebøg har 31 relationer, mens Vintereg har 43. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 16.22% = 12 / (31 + 43).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig humlebøg og Vintereg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: