Ligheder mellem Almindelig hyld og Vortebirk
Almindelig hyld og Vortebirk har 22 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Beskæring af planter, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomsterstand, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Frø (plantedel), Gren (plantedel), Have, Knop (plantedel), Læhegn, Løvfældende, Planter, Rod (plantedel), Skov, Skovbryn, Spiring (plante), Tokimbladede, Træ (organisme).
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Almindelig hyld og Bark (plantedel) · Bark (plantedel) og Vortebirk ·
Beskæring af planter
Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.
Almindelig hyld og Beskæring af planter · Beskæring af planter og Vortebirk ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig hyld og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Vortebirk ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig hyld og Bladrand · Bladrand og Vortebirk ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig hyld og Blomst · Blomst og Vortebirk ·
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Almindelig hyld og Blomsterstand · Blomsterstand og Vortebirk ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig hyld og Danmark · Danmark og Vortebirk ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig hyld og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Vortebirk ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig hyld og Europa · Europa og Vortebirk ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig hyld og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Vortebirk ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Almindelig hyld og Gren (plantedel) · Gren (plantedel) og Vortebirk ·
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Almindelig hyld og Have · Have og Vortebirk ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Almindelig hyld og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Vortebirk ·
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Almindelig hyld og Læhegn · Læhegn og Vortebirk ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Almindelig hyld og Løvfældende · Løvfældende og Vortebirk ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig hyld og Planter · Planter og Vortebirk ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig hyld og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Vortebirk ·
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Almindelig hyld og Skov · Skov og Vortebirk ·
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Almindelig hyld og Skovbryn · Skovbryn og Vortebirk ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Almindelig hyld og Spiring (plante) · Spiring (plante) og Vortebirk ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig hyld og Tokimbladede · Tokimbladede og Vortebirk ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Almindelig hyld og Træ (organisme) · Træ (organisme) og Vortebirk ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig hyld og Vortebirk
- Hvad de har til fælles Almindelig hyld og Vortebirk
- Ligheder mellem Almindelig hyld og Vortebirk
Sammenligning mellem Almindelig hyld og Vortebirk
Almindelig hyld har 84 relationer, mens Vortebirk har 58. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 15.49% = 22 / (84 + 58).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig hyld og Vortebirk. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: