Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Almindelig hæg og Almindelig hyld
Almindelig hæg og Almindelig hyld har 28 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig bøg, Ask (træ), Bark (plantedel), Barkpore, Beskæring af planter, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Busk, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Frø (plantedel), Gren (plantedel), Knop (plantedel), Løvfældende, Lugt, Marts, Planter, Rødel, Rod (plantedel), Skovbryn, Spiring (plante), Tokimbladede, Træ (organisme), Vortebirk.
Almindelig bøg
Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.
Almindelig bøg og Almindelig hæg · Almindelig bøg og Almindelig hyld ·
Ask (træ)
Ask (Fraxinus excelsior), også almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat.
Almindelig hæg og Ask (træ) · Almindelig hyld og Ask (træ) ·
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Almindelig hæg og Bark (plantedel) · Almindelig hyld og Bark (plantedel) ·
Barkpore
Barkporer hos Tibetansk Kirsebær (''Prunus serrula''). En barkpore består af noget løst væv, der er opbygget af celler med store indbyrdes ("intercellulære") mellemrum i korklaget hos sekundært forstærkede organer og i barken på træagtige stængler og rødder hos de tokimbladede planter.
Almindelig hæg og Barkpore · Almindelig hyld og Barkpore ·
Beskæring af planter
Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.
Almindelig hæg og Beskæring af planter · Almindelig hyld og Beskæring af planter ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig hæg og Blad (plantedel) · Almindelig hyld og Blad (plantedel) ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig hæg og Bladrand · Almindelig hyld og Bladrand ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig hæg og Blomst · Almindelig hyld og Blomst ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Almindelig hæg og Blomstring (botanik) · Almindelig hyld og Blomstring (botanik) ·
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Almindelig hæg og Busk · Almindelig hyld og Busk ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Almindelig hæg og Carl von Linné · Almindelig hyld og Carl von Linné ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig hæg og Danmark · Almindelig hyld og Danmark ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig hæg og Dækfrøede planter · Almindelig hyld og Dækfrøede planter ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig hæg og Europa · Almindelig hyld og Europa ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig hæg og Frø (plantedel) · Almindelig hyld og Frø (plantedel) ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Almindelig hæg og Gren (plantedel) · Almindelig hyld og Gren (plantedel) ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Almindelig hæg og Knop (plantedel) · Almindelig hyld og Knop (plantedel) ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Almindelig hæg og Løvfældende · Almindelig hyld og Løvfældende ·
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Almindelig hæg og Lugt · Almindelig hyld og Lugt ·
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Almindelig hæg og Marts · Almindelig hyld og Marts ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig hæg og Planter · Almindelig hyld og Planter ·
Rødel
Rødel (Alnus glutinosa), ofte skrevet rød-el, er et op til 25 m højt træ, der findes på fugtig og næringsrig bund i skove og moser.
Almindelig hæg og Rødel · Almindelig hyld og Rødel ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig hæg og Rod (plantedel) · Almindelig hyld og Rod (plantedel) ·
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Almindelig hæg og Skovbryn · Almindelig hyld og Skovbryn ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Almindelig hæg og Spiring (plante) · Almindelig hyld og Spiring (plante) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig hæg og Tokimbladede · Almindelig hyld og Tokimbladede ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Almindelig hæg og Træ (organisme) · Almindelig hyld og Træ (organisme) ·
Vortebirk
Vortebirk (Betula pendula), ofte skrevet vorte-birk, er et op til 25 m højt træ, der vokser i skove, moser og på overdrev.
Almindelig hæg og Vortebirk · Almindelig hyld og Vortebirk ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig hæg og Almindelig hyld
- Hvad de har til fælles Almindelig hæg og Almindelig hyld
- Ligheder mellem Almindelig hæg og Almindelig hyld
Sammenligning mellem Almindelig hæg og Almindelig hyld
Almindelig hæg har 74 relationer, mens Almindelig hyld har 84. Da de har til fælles 28, den Jaccard indekset er 17.72% = 28 / (74 + 84).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig hæg og Almindelig hyld. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
