Ligheder mellem Almindelig hæg og Dagpragtstjerne
Almindelig hæg og Dagpragtstjerne har 25 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig bøg, Almindelig gedeblad, Angelik (art), Art, Ask (træ), Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Lysesiv, Maj, Mosebunke, Nordafrika, Planter, Rødel, Rod (plantedel), Skygge, Stor fladstjerne, Tokimbladede.
Almindelig bøg
Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.
Almindelig bøg og Almindelig hæg · Almindelig bøg og Dagpragtstjerne ·
Almindelig gedeblad
Almindelig gedeblad (Lonicera periclymenum) er en forveddet lian, der vokser i lysåbne skove.
Almindelig gedeblad og Almindelig hæg · Almindelig gedeblad og Dagpragtstjerne ·
Angelik (art)
Angelik (Angelica sylvestris) eller skovangelik er en 80-200 cm høj plante, der vokser i fugtige skove, på enge og i moser.
Almindelig hæg og Angelik (art) · Angelik (art) og Dagpragtstjerne ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig hæg og Art · Art og Dagpragtstjerne ·
Ask (træ)
Ask (Fraxinus excelsior), også almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat.
Almindelig hæg og Ask (træ) · Ask (træ) og Dagpragtstjerne ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig hæg og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Dagpragtstjerne ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig hæg og Bladrand · Bladrand og Dagpragtstjerne ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig hæg og Blomst · Blomst og Dagpragtstjerne ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Almindelig hæg og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Dagpragtstjerne ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Almindelig hæg og Carl von Linné · Carl von Linné og Dagpragtstjerne ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig hæg og Danmark · Dagpragtstjerne og Danmark ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig hæg og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Dagpragtstjerne ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig hæg og Europa · Dagpragtstjerne og Europa ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig hæg og Frø (plantedel) · Dagpragtstjerne og Frø (plantedel) ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig hæg og Frugt · Dagpragtstjerne og Frugt ·
Lysesiv
Lysesiv (Juncus effusus), ofte skrevet lyse-siv, er et 50-100 cm højt halvgræs, der vokser på næringsrig bund i enge og moser.
Almindelig hæg og Lysesiv · Dagpragtstjerne og Lysesiv ·
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Almindelig hæg og Maj · Dagpragtstjerne og Maj ·
Mosebunke
Mosebunke (Deschampsia cespitosa), ofte skrevet mose-bunke, er et 50-150 cm høj græs, der vokser på enge, ved grøfter og i fugtig skov.
Almindelig hæg og Mosebunke · Dagpragtstjerne og Mosebunke ·
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Almindelig hæg og Nordafrika · Dagpragtstjerne og Nordafrika ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig hæg og Planter · Dagpragtstjerne og Planter ·
Rødel
Rødel (Alnus glutinosa), ofte skrevet rød-el, er et op til 25 m højt træ, der findes på fugtig og næringsrig bund i skove og moser.
Almindelig hæg og Rødel · Dagpragtstjerne og Rødel ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig hæg og Rod (plantedel) · Dagpragtstjerne og Rod (plantedel) ·
Skygge
Skygge af tekst Skygge af et træ En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde.
Almindelig hæg og Skygge · Dagpragtstjerne og Skygge ·
Stor fladstjerne
Stor fladstjerne (Stellaria holostea) er en 15-30 cm høj urt, der vokser i skov og krat.
Almindelig hæg og Stor fladstjerne · Dagpragtstjerne og Stor fladstjerne ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig hæg og Tokimbladede · Dagpragtstjerne og Tokimbladede ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig hæg og Dagpragtstjerne
- Hvad de har til fælles Almindelig hæg og Dagpragtstjerne
- Ligheder mellem Almindelig hæg og Dagpragtstjerne
Sammenligning mellem Almindelig hæg og Dagpragtstjerne
Almindelig hæg har 74 relationer, mens Dagpragtstjerne har 56. Da de har til fælles 25, den Jaccard indekset er 19.23% = 25 / (74 + 56).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig hæg og Dagpragtstjerne. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: