Almindelig klokkeskilla og Enblomstret flitteraks

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Almindelig klokkeskilla og Enblomstret flitteraks

Almindelig klokkeskilla vs. Enblomstret flitteraks

Almindelig klokkeskilla (Hyacinthoides non-scripta) er en løgplante med nogle få, ensartede blade fra grunden og en blomsterbærende stængel med en klase af blå blomster. Enblomstret flitteraks (Melica uniflora) er et 30-45 cm højt græs, der vokser i åben skov og krat.

Almindelig bingelurt

Almindelig bingelurt (Mercurialis perennis) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i løvskove.

Almindelig bingelurt og Almindelig klokkeskilla · Almindelig bingelurt og Enblomstret flitteraks · Se mere »

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Almindelig klokkeskilla og Art · Art og Enblomstret flitteraks · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Almindelig klokkeskilla og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Enblomstret flitteraks · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Almindelig klokkeskilla og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Enblomstret flitteraks · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Almindelig klokkeskilla og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Enblomstret flitteraks · Se mere »

Enkimbladede

De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.

Almindelig klokkeskilla og Enkimbladede · Enblomstret flitteraks og Enkimbladede · Se mere »

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Almindelig klokkeskilla og Februar · Enblomstret flitteraks og Februar · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Almindelig klokkeskilla og Frugt · Enblomstret flitteraks og Frugt · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Almindelig klokkeskilla og Jord · Enblomstret flitteraks og Jord · Se mere »

Kyst

Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.

Almindelig klokkeskilla og Kyst · Enblomstret flitteraks og Kyst · Se mere »

Maj

Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.

Almindelig klokkeskilla og Maj · Enblomstret flitteraks og Maj · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Almindelig klokkeskilla og Planter · Enblomstret flitteraks og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Almindelig klokkeskilla og Rod (plantedel) · Enblomstret flitteraks og Rod (plantedel) · Se mere »

Skov

Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.

Almindelig klokkeskilla og Skov · Enblomstret flitteraks og Skov · Se mere »