Ligheder mellem Almindelig knopurt og Ononis spinosa
Almindelig knopurt og Ononis spinosa har 23 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig kællingetand, Art, Bidende stenurt, Biotop, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Frugt, Gul snerre, Jord, Juli, Liden klokke, Liden skjaller, Planter, Rod (plantedel), September, Stængel, Tokimbladede, Vellugtende gulaks.
Almindelig kællingetand
Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.
Almindelig kællingetand og Almindelig knopurt · Almindelig kællingetand og Ononis spinosa ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig knopurt og Art · Art og Ononis spinosa ·
Bidende stenurt
Bidende Stenurt (Sedum acre) er en 3-6 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på åben sandbund, stengærder, overdrev og vejkanter.
Almindelig knopurt og Bidende stenurt · Bidende stenurt og Ononis spinosa ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Almindelig knopurt og Biotop · Biotop og Ononis spinosa ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig knopurt og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Ononis spinosa ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Almindelig knopurt og Bladstilling · Bladstilling og Ononis spinosa ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig knopurt og Blomst · Blomst og Ononis spinosa ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Almindelig knopurt og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Ononis spinosa ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig knopurt og Danmark · Danmark og Ononis spinosa ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig knopurt og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Ononis spinosa ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig knopurt og Europa · Europa og Ononis spinosa ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig knopurt og Frugt · Frugt og Ononis spinosa ·
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Almindelig knopurt og Gul snerre · Gul snerre og Ononis spinosa ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Almindelig knopurt og Jord · Jord og Ononis spinosa ·
Juli
Juli er årets syvende måned.
Almindelig knopurt og Juli · Juli og Ononis spinosa ·
Liden klokke
Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.
Almindelig knopurt og Liden klokke · Liden klokke og Ononis spinosa ·
Liden skjaller
Liden skjaller (Rhinanthus minor) er en 10-40 cm høj urt, der vokser f.eks.
Almindelig knopurt og Liden skjaller · Liden skjaller og Ononis spinosa ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig knopurt og Planter · Ononis spinosa og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig knopurt og Rod (plantedel) · Ononis spinosa og Rod (plantedel) ·
September
September er årets niende måned.
Almindelig knopurt og September · Ononis spinosa og September ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Almindelig knopurt og Stængel · Ononis spinosa og Stængel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig knopurt og Tokimbladede · Ononis spinosa og Tokimbladede ·
Vellugtende gulaks
Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.
Almindelig knopurt og Vellugtende gulaks · Ononis spinosa og Vellugtende gulaks ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig knopurt og Ononis spinosa
- Hvad de har til fælles Almindelig knopurt og Ononis spinosa
- Ligheder mellem Almindelig knopurt og Ononis spinosa
Sammenligning mellem Almindelig knopurt og Ononis spinosa
Almindelig knopurt har 61 relationer, mens Ononis spinosa har 60. Da de har til fælles 23, den Jaccard indekset er 19.01% = 23 / (61 + 60).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig knopurt og Ononis spinosa. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: