Ligheder mellem Almindelig kvalkved og Skov-elm
Almindelig kvalkved og Skov-elm har 22 ting til fælles (i Unionpedia): Bark (plantedel), Beskæring af planter, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Frø (plantedel), Gren (plantedel), Jord, Juni, Knop (plantedel), Læhegn, Løvfældende, Løvspring, Marts, Mineralrige, Planter, Rod (plantedel), Spiring (plante), Tokimbladede.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Almindelig kvalkved og Bark (plantedel) · Bark (plantedel) og Skov-elm ·
Beskæring af planter
Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.
Almindelig kvalkved og Beskæring af planter · Beskæring af planter og Skov-elm ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig kvalkved og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Skov-elm ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig kvalkved og Blomst · Blomst og Skov-elm ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Almindelig kvalkved og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Skov-elm ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig kvalkved og Danmark · Danmark og Skov-elm ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig kvalkved og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Skov-elm ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig kvalkved og Europa · Europa og Skov-elm ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig kvalkved og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Skov-elm ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Almindelig kvalkved og Gren (plantedel) · Gren (plantedel) og Skov-elm ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Almindelig kvalkved og Jord · Jord og Skov-elm ·
Juni
Juni er årets sjette måned.
Almindelig kvalkved og Juni · Juni og Skov-elm ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Almindelig kvalkved og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Skov-elm ·
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Almindelig kvalkved og Læhegn · Læhegn og Skov-elm ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Almindelig kvalkved og Løvfældende · Løvfældende og Skov-elm ·
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Almindelig kvalkved og Løvspring · Løvspring og Skov-elm ·
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Almindelig kvalkved og Marts · Marts og Skov-elm ·
Mineralrige
En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.
Almindelig kvalkved og Mineralrige · Mineralrige og Skov-elm ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig kvalkved og Planter · Planter og Skov-elm ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig kvalkved og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Skov-elm ·
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Almindelig kvalkved og Spiring (plante) · Skov-elm og Spiring (plante) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig kvalkved og Tokimbladede · Skov-elm og Tokimbladede ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig kvalkved og Skov-elm
- Hvad de har til fælles Almindelig kvalkved og Skov-elm
- Ligheder mellem Almindelig kvalkved og Skov-elm
Sammenligning mellem Almindelig kvalkved og Skov-elm
Almindelig kvalkved har 46 relationer, mens Skov-elm har 63. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 20.18% = 22 / (46 + 63).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig kvalkved og Skov-elm. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: