Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Almindelig kvik og Strandarve

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Almindelig kvik og Strandarve

Almindelig kvik vs. Strandarve

Almindelig kvik (Elymus repens) eller senegræs er et 25-125 cm højt græs, der vokser på strandenge, vejkanter, kulturjord og i klitter. Strandarve (Honckenya peploides) er en 5-25 cm høj urt, der vokser på sandstrande og strandvolde.

Ligheder mellem Almindelig kvik og Strandarve

Almindelig kvik og Strandarve har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Bede (plante), Blad (plantedel), Bladstilling, Danmark, Dækfrøede planter, Februar, Frø (plantedel), Jordstængel, Planter, Rod (plantedel), Sodaurt (art), Stængel, Strandkål (art).

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Almindelig kvik og Art · Art og Strandarve · Se mere »

Bede (plante)

Bede (Beta vulgaris) er en 40-100 centimeter høj urt, der i Danmark findes vildtvoksende som underarten strandbede (ofte skrevet strand-bede) ved Storebælt.

Almindelig kvik og Bede (plante) · Bede (plante) og Strandarve · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Almindelig kvik og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Strandarve · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Almindelig kvik og Bladstilling · Bladstilling og Strandarve · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Almindelig kvik og Danmark · Danmark og Strandarve · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Almindelig kvik og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Strandarve · Se mere »

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Almindelig kvik og Februar · Februar og Strandarve · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Almindelig kvik og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Strandarve · Se mere »

Jordstængel

Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.

Almindelig kvik og Jordstængel · Jordstængel og Strandarve · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Almindelig kvik og Planter · Planter og Strandarve · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Almindelig kvik og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Strandarve · Se mere »

Sodaurt (art)

Sodaurt (Salsola kali) er en 15-40 cm høj urt, der vokser på sandstrande og tangvolde.

Almindelig kvik og Sodaurt (art) · Sodaurt (art) og Strandarve · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Almindelig kvik og Stængel · Stængel og Strandarve · Se mere »

Strandkål (art)

Strandkål (Crambe maritima) er 30-75 cm høj urt, der vokser på sandede og stenede strande med opskyllet tang.

Almindelig kvik og Strandkål (art) · Strandarve og Strandkål (art) · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Almindelig kvik og Strandarve

Almindelig kvik har 35 relationer, mens Strandarve har 36. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 19.72% = 14 / (35 + 36).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig kvik og Strandarve. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: