Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Almindelig stedmoderblomst
Almindelig kællingetand og Almindelig stedmoderblomst har 14 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Blad (plantedel), Botaniske fagudtryk, Danmark, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Frugt, Have, Jord, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Tokimbladede, Urt.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig kællingetand og Art · Almindelig stedmoderblomst og Art ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig kællingetand og Blad (plantedel) · Almindelig stedmoderblomst og Blad (plantedel) ·
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Almindelig kællingetand og Botaniske fagudtryk · Almindelig stedmoderblomst og Botaniske fagudtryk ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig kællingetand og Danmark · Almindelig stedmoderblomst og Danmark ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig kællingetand og Dækfrøede planter · Almindelig stedmoderblomst og Dækfrøede planter ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig kællingetand og Frø (plantedel) · Almindelig stedmoderblomst og Frø (plantedel) ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig kællingetand og Frugt · Almindelig stedmoderblomst og Frugt ·
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Almindelig kællingetand og Have · Almindelig stedmoderblomst og Have ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Almindelig kællingetand og Jord · Almindelig stedmoderblomst og Jord ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig kællingetand og Planter · Almindelig stedmoderblomst og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig kællingetand og Rod (plantedel) · Almindelig stedmoderblomst og Rod (plantedel) ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Almindelig kællingetand og Stængel · Almindelig stedmoderblomst og Stængel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig kællingetand og Tokimbladede · Almindelig stedmoderblomst og Tokimbladede ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Almindelig kællingetand og Urt · Almindelig stedmoderblomst og Urt ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig kællingetand og Almindelig stedmoderblomst
- Hvad de har til fælles Almindelig kællingetand og Almindelig stedmoderblomst
- Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Almindelig stedmoderblomst
Sammenligning mellem Almindelig kællingetand og Almindelig stedmoderblomst
Almindelig kællingetand har 60 relationer, mens Almindelig stedmoderblomst har 44. Da de har til fælles 14, den Jaccard indekset er 13.46% = 14 / (60 + 44).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig kællingetand og Almindelig stedmoderblomst. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
