Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Dunet vejbred
Almindelig kællingetand og Dunet vejbred har 15 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig pimpinelle, Blad (plantedel), Blomst, Danmark, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Frugt, Harekløver, Jord, Planter, Rod (plantedel), Sølvpotentil, Tjærenellike (art), Tokimbladede, Urt.
Almindelig pimpinelle
Almindelig Pimpinelle (Pimpinella saxifraga) er en flerårig plante i skærmplante-familien.
Almindelig kællingetand og Almindelig pimpinelle · Almindelig pimpinelle og Dunet vejbred ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig kællingetand og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Dunet vejbred ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig kællingetand og Blomst · Blomst og Dunet vejbred ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig kællingetand og Danmark · Danmark og Dunet vejbred ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig kællingetand og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Dunet vejbred ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig kællingetand og Frø (plantedel) · Dunet vejbred og Frø (plantedel) ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig kællingetand og Frugt · Dunet vejbred og Frugt ·
Harekløver
Harekløver (Trifolium arvense), ofte skrevet hare-kløver, er en 10-25 cm høj urt, der vokser på tørre jorde, f.eks.
Almindelig kællingetand og Harekløver · Dunet vejbred og Harekløver ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Almindelig kællingetand og Jord · Dunet vejbred og Jord ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig kællingetand og Planter · Dunet vejbred og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig kællingetand og Rod (plantedel) · Dunet vejbred og Rod (plantedel) ·
Sølvpotentil
Sølvpotentil (Potentilla argentea), ofte skrevet sølv-potentil, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på tørre marker og bakker.
Almindelig kællingetand og Sølvpotentil · Dunet vejbred og Sølvpotentil ·
Tjærenellike (art)
Tjærenellike (Silene viscaria) er en vildstaude, som er let kendelig på de klæbrige, brune felter, som findes under hvert bladpar.
Almindelig kællingetand og Tjærenellike (art) · Dunet vejbred og Tjærenellike (art) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig kællingetand og Tokimbladede · Dunet vejbred og Tokimbladede ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig kællingetand og Dunet vejbred
- Hvad de har til fælles Almindelig kællingetand og Dunet vejbred
- Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Dunet vejbred
Sammenligning mellem Almindelig kællingetand og Dunet vejbred
Almindelig kællingetand har 60 relationer, mens Dunet vejbred har 67. Da de har til fælles 15, den Jaccard indekset er 11.81% = 15 / (60 + 67).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig kællingetand og Dunet vejbred. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: