Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Almindelig kællingetand og Glatbladet tidselkugle

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Almindelig kællingetand og Glatbladet tidselkugle

Almindelig kællingetand vs. Glatbladet tidselkugle

Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder. Glatbladet tidselkugle (Echinops ritro) er en grov staude med en stiv, opret vækstform.

Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Glatbladet tidselkugle

Almindelig kællingetand og Glatbladet tidselkugle har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Blad (plantedel), Blomst, Dækfrøede planter, Frø (plantedel), Jord, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Tokimbladede, Vækstform.

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Almindelig kællingetand og Art · Art og Glatbladet tidselkugle · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Almindelig kællingetand og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Glatbladet tidselkugle · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Almindelig kællingetand og Blomst · Blomst og Glatbladet tidselkugle · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Almindelig kællingetand og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Glatbladet tidselkugle · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Almindelig kællingetand og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Glatbladet tidselkugle · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Almindelig kællingetand og Jord · Glatbladet tidselkugle og Jord · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Almindelig kællingetand og Planter · Glatbladet tidselkugle og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Almindelig kællingetand og Rod (plantedel) · Glatbladet tidselkugle og Rod (plantedel) · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Almindelig kællingetand og Stængel · Glatbladet tidselkugle og Stængel · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Almindelig kællingetand og Tokimbladede · Glatbladet tidselkugle og Tokimbladede · Se mere »

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Almindelig kællingetand og Vækstform · Glatbladet tidselkugle og Vækstform · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Almindelig kællingetand og Glatbladet tidselkugle

Almindelig kællingetand har 60 relationer, mens Glatbladet tidselkugle har 40. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 11.00% = 11 / (60 + 40).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig kællingetand og Glatbladet tidselkugle. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »