Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Almindelig kællingetand og Harekløver

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Almindelig kællingetand og Harekløver

Almindelig kællingetand vs. Harekløver

Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder. Harekløver (Trifolium arvense), ofte skrevet hare-kløver, er en 10-25 cm høj urt, der vokser på tørre jorde, f.eks.

Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Harekløver

Almindelig kællingetand og Harekløver har 35 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig pimpinelle, Almindelig røllike, Almindelig sandløg, Østafrika, Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Bakkenellike, Blad (plantedel), Blomst, Centralasien, Dansk astragel, Dækfrøede planter, Engelskgræs (art), Europa, Fåresvingel, Gul snerre, Hundetunge, Jord, Juni, Kaukasus, Kyst, Mellemøsten, Nikkende limurt, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Sandstar, Sølvpotentil, Sejerø Bugt, Stængel, ..., Tjærenellike (art), Tokimbladede, Urt, Vårpotentil, Vellugtende gulaks. Expand indeks (5 mere) »

Almindelig pimpinelle

Almindelig Pimpinelle (Pimpinella saxifraga) er en flerårig plante i skærmplante-familien.

Almindelig kællingetand og Almindelig pimpinelle · Almindelig pimpinelle og Harekløver · Se mere »

Almindelig røllike

Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.

Almindelig kællingetand og Almindelig røllike · Almindelig røllike og Harekløver · Se mere »

Almindelig sandløg

Sandløg (Allium vineale) eller almindelig sandløg er en 40-60 cm høj, flerårig, urteagtig plante (løgvækst), der vokser på strandoverdrev og i krat.

Almindelig kællingetand og Almindelig sandløg · Almindelig sandløg og Harekløver · Se mere »

Østafrika

Østafrika Østafrika er en region som inkluderer 13 lande i den østlige del af det afrikanske kontinent og udfor Afrikas østkyst.

Østafrika og Almindelig kællingetand · Østafrika og Harekløver · Se mere »

Ærteblomst-familien

Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.

Ærteblomst-familien og Almindelig kællingetand · Ærteblomst-familien og Harekløver · Se mere »

Ærteblomst-ordenen

Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.

Ærteblomst-ordenen og Almindelig kællingetand · Ærteblomst-ordenen og Harekløver · Se mere »

Bakkenellike

Bakkenellike (Dianthus deltoides), ofte skrevet bakke-nellike, er en 10-20 cm høj urt, der vokser på overdrev og skrænter.

Almindelig kællingetand og Bakkenellike · Bakkenellike og Harekløver · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Almindelig kællingetand og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Harekløver · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Almindelig kællingetand og Blomst · Blomst og Harekløver · Se mere »

Centralasien

Centralasien er et område i Asien.

Almindelig kællingetand og Centralasien · Centralasien og Harekløver · Se mere »

Dansk astragel

Dansk astragel (Astragalus danicus) er en 5-25 cm høj urt, der i Danmark vokser på tør, åben bund på skrænter og strandoverdrev.

Almindelig kællingetand og Dansk astragel · Dansk astragel og Harekløver · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Almindelig kællingetand og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Harekløver · Se mere »

Engelskgræs (art)

Stribe af engelskgræs langs Hasle Ringvej i Aarhus. Engelskgræs (Armeria maritima), eller fåreleger, er en vintergrøn plante med en tueformet vækst.

Almindelig kællingetand og Engelskgræs (art) · Engelskgræs (art) og Harekløver · Se mere »

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Almindelig kællingetand og Europa · Europa og Harekløver · Se mere »

Fåresvingel

Fåresvingel (Festuca ovina), ofte skrevet fåre-svingel, er en græsart, som er meget almindelig i hele Danmark på tør og veldrænet jord.

Almindelig kællingetand og Fåresvingel · Fåresvingel og Harekløver · Se mere »

Gul snerre

Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.

Almindelig kællingetand og Gul snerre · Gul snerre og Harekløver · Se mere »

Hundetunge

Hundetunge (Cynoglossum)er en slægt med 15-20 arter, som er udbredt i Afrika, Asien, Nordamerika (et par arter) og Europa, fortrinsvis i de subtropiske og tropiske områder.

Almindelig kællingetand og Hundetunge · Harekløver og Hundetunge · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Almindelig kællingetand og Jord · Harekløver og Jord · Se mere »

Juni

Juni er årets sjette måned.

Almindelig kællingetand og Juni · Harekløver og Juni · Se mere »

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Almindelig kællingetand og Kaukasus · Harekløver og Kaukasus · Se mere »

Kyst

Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.

Almindelig kællingetand og Kyst · Harekløver og Kyst · Se mere »

Mellemøsten

Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.

Almindelig kællingetand og Mellemøsten · Harekløver og Mellemøsten · Se mere »

Nikkende limurt

Nikkende limurt (Silene nutans) er en 20-40 cm høj urt, der vokser på skrænter og strandoverdrev.

Almindelig kællingetand og Nikkende limurt · Harekløver og Nikkende limurt · Se mere »

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.

Almindelig kællingetand og Overdrev · Harekløver og Overdrev · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Almindelig kællingetand og Planter · Harekløver og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Almindelig kællingetand og Rod (plantedel) · Harekløver og Rod (plantedel) · Se mere »

Sandstar

Sand-star (Carex arenaria) er et 10-40 cm højt halvgræs, der i Danmark vokser i klitter og på heder, sandede overdrev og bakker.

Almindelig kællingetand og Sandstar · Harekløver og Sandstar · Se mere »

Sølvpotentil

Sølvpotentil (Potentilla argentea), ofte skrevet sølv-potentil, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på tørre marker og bakker.

Almindelig kællingetand og Sølvpotentil · Harekløver og Sølvpotentil · Se mere »

Sejerø Bugt

Nordvestsjælland med Odsherred, Sjællands Odde: Sejerø Bugt umiddelbart vest for Odsherred. Høve. Sejerø Bugt eller Sejerøbugten er navnet på bugten i Kattegat mellem Sjællands Odde og Røsnæs.

Almindelig kællingetand og Sejerø Bugt · Harekløver og Sejerø Bugt · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Almindelig kællingetand og Stængel · Harekløver og Stængel · Se mere »

Tjærenellike (art)

Tjærenellike (Silene viscaria) er en vildstaude, som er let kendelig på de klæbrige, brune felter, som findes under hvert bladpar.

Almindelig kællingetand og Tjærenellike (art) · Harekløver og Tjærenellike (art) · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Almindelig kællingetand og Tokimbladede · Harekløver og Tokimbladede · Se mere »

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Almindelig kællingetand og Urt · Harekløver og Urt · Se mere »

Vårpotentil

Vår-Potentil (Potentilla tabernaemontani) er en plante i rosenfamilien.

Almindelig kællingetand og Vårpotentil · Harekløver og Vårpotentil · Se mere »

Vellugtende gulaks

Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.

Almindelig kællingetand og Vellugtende gulaks · Harekløver og Vellugtende gulaks · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Almindelig kællingetand og Harekløver

Almindelig kællingetand har 60 relationer, mens Harekløver har 56. Da de har til fælles 35, den Jaccard indekset er 30.17% = 35 / (60 + 56).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig kællingetand og Harekløver. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »