Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Vellugtende gulaks
Almindelig kællingetand og Vellugtende gulaks har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig røllike, Art, Biotop, Blad (plantedel), Danmark, Dækfrøede planter, Engelskgræs (art), Europa, Frugt, Gul snerre, Jord, Juni, Nød, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Stængel.
Almindelig røllike
Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.
Almindelig kællingetand og Almindelig røllike · Almindelig røllike og Vellugtende gulaks ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig kællingetand og Art · Art og Vellugtende gulaks ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Almindelig kællingetand og Biotop · Biotop og Vellugtende gulaks ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig kællingetand og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Vellugtende gulaks ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig kællingetand og Danmark · Danmark og Vellugtende gulaks ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig kællingetand og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Vellugtende gulaks ·
Engelskgræs (art)
Stribe af engelskgræs langs Hasle Ringvej i Aarhus. Engelskgræs (Armeria maritima), eller fåreleger, er en vintergrøn plante med en tueformet vækst.
Almindelig kællingetand og Engelskgræs (art) · Engelskgræs (art) og Vellugtende gulaks ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig kællingetand og Europa · Europa og Vellugtende gulaks ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig kællingetand og Frugt · Frugt og Vellugtende gulaks ·
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Almindelig kællingetand og Gul snerre · Gul snerre og Vellugtende gulaks ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Almindelig kællingetand og Jord · Jord og Vellugtende gulaks ·
Juni
Juni er årets sjette måned.
Almindelig kællingetand og Juni · Juni og Vellugtende gulaks ·
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Almindelig kællingetand og Nød · Nød og Vellugtende gulaks ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Almindelig kællingetand og Overdrev · Overdrev og Vellugtende gulaks ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig kællingetand og Planter · Planter og Vellugtende gulaks ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig kællingetand og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Vellugtende gulaks ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Almindelig kællingetand og Stængel · Stængel og Vellugtende gulaks ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig kællingetand og Vellugtende gulaks
- Hvad de har til fælles Almindelig kællingetand og Vellugtende gulaks
- Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Vellugtende gulaks
Sammenligning mellem Almindelig kællingetand og Vellugtende gulaks
Almindelig kællingetand har 60 relationer, mens Vellugtende gulaks har 39. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 17.17% = 17 / (60 + 39).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig kællingetand og Vellugtende gulaks. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: