Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Knoldet mjødurt
Almindelig kællingetand og Knoldet mjødurt har 18 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Blad (plantedel), Bladindskæringer, Blomst, Danmark, Dækfrøede planter, Februar, Frø (plantedel), Frugt, Have, Overdrev, Park, Planter, Rod (plantedel), Tjærenellike (art), Tokimbladede, Vækstform, Vellugtende gulaks.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig kællingetand og Art · Art og Knoldet mjødurt ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig kællingetand og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Knoldet mjødurt ·
Bladindskæringer
Skitser af forskellige indskæringer: A: Helt blad, B: Lappet, C: Fliget, D: Finnet, E: Bugtet, F: Håndfliget, G: Håndlappet, H: Trelappet Planters bladindskæringer er vigtige kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig kællingetand og Bladindskæringer · Bladindskæringer og Knoldet mjødurt ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig kællingetand og Blomst · Blomst og Knoldet mjødurt ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig kællingetand og Danmark · Danmark og Knoldet mjødurt ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig kællingetand og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Knoldet mjødurt ·
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Almindelig kællingetand og Februar · Februar og Knoldet mjødurt ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig kællingetand og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Knoldet mjødurt ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig kællingetand og Frugt · Frugt og Knoldet mjødurt ·
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Almindelig kællingetand og Have · Have og Knoldet mjødurt ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Almindelig kællingetand og Overdrev · Knoldet mjødurt og Overdrev ·
Park
Offentlig park i Tours, Frankrig. En park er almindeligvis et stort havelignende anlæg med systematisk beplantning og ofte med gangstier af grus eller fliser.
Almindelig kællingetand og Park · Knoldet mjødurt og Park ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig kællingetand og Planter · Knoldet mjødurt og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig kællingetand og Rod (plantedel) · Knoldet mjødurt og Rod (plantedel) ·
Tjærenellike (art)
Tjærenellike (Silene viscaria) er en vildstaude, som er let kendelig på de klæbrige, brune felter, som findes under hvert bladpar.
Almindelig kællingetand og Tjærenellike (art) · Knoldet mjødurt og Tjærenellike (art) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig kællingetand og Tokimbladede · Knoldet mjødurt og Tokimbladede ·
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Almindelig kællingetand og Vækstform · Knoldet mjødurt og Vækstform ·
Vellugtende gulaks
Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.
Almindelig kællingetand og Vellugtende gulaks · Knoldet mjødurt og Vellugtende gulaks ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig kællingetand og Knoldet mjødurt
- Hvad de har til fælles Almindelig kællingetand og Knoldet mjødurt
- Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Knoldet mjødurt
Sammenligning mellem Almindelig kællingetand og Knoldet mjødurt
Almindelig kællingetand har 60 relationer, mens Knoldet mjødurt har 56. Da de har til fælles 18, den Jaccard indekset er 15.52% = 18 / (60 + 56).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig kællingetand og Knoldet mjødurt. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: