Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Krybende potentil
Almindelig kællingetand og Krybende potentil har 19 ting til fælles (i Unionpedia): Art, August, Biotop, Blad (plantedel), Blomst, Blomstereng, Danmark, Dækfrøede planter, Fåresvingel, Frugt, Gul snerre, Juni, Nød, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Tokimbladede, Udløber, Urt.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig kællingetand og Art · Art og Krybende potentil ·
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
Almindelig kællingetand og August · August og Krybende potentil ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Almindelig kællingetand og Biotop · Biotop og Krybende potentil ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig kællingetand og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Krybende potentil ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig kællingetand og Blomst · Blomst og Krybende potentil ·
Blomstereng
Anlagt blomstereng med Almindelig Kamgræs (''Cynosurus cristata'') (forrest), Hvid Okseøje (''Leucanthemum vulgare'') (bagerst) og Dunet Vejbred (''Plantago media'') (i midten). I bunden ses Gul Kløver (''Trifolium campestre'') og Hvid-Kløver (''Trifolium repens''). Blomstereng er et fast begreb i dagligsproget.
Almindelig kællingetand og Blomstereng · Blomstereng og Krybende potentil ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig kællingetand og Danmark · Danmark og Krybende potentil ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig kællingetand og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Krybende potentil ·
Fåresvingel
Fåresvingel (Festuca ovina), ofte skrevet fåre-svingel, er en græsart, som er meget almindelig i hele Danmark på tør og veldrænet jord.
Almindelig kællingetand og Fåresvingel · Fåresvingel og Krybende potentil ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig kællingetand og Frugt · Frugt og Krybende potentil ·
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Almindelig kællingetand og Gul snerre · Gul snerre og Krybende potentil ·
Juni
Juni er årets sjette måned.
Almindelig kællingetand og Juni · Juni og Krybende potentil ·
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Almindelig kællingetand og Nød · Krybende potentil og Nød ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig kællingetand og Planter · Krybende potentil og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig kællingetand og Rod (plantedel) · Krybende potentil og Rod (plantedel) ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Almindelig kællingetand og Stængel · Krybende potentil og Stængel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig kællingetand og Tokimbladede · Krybende potentil og Tokimbladede ·
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Almindelig kællingetand og Udløber · Krybende potentil og Udløber ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig kællingetand og Krybende potentil
- Hvad de har til fælles Almindelig kællingetand og Krybende potentil
- Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Krybende potentil
Sammenligning mellem Almindelig kællingetand og Krybende potentil
Almindelig kællingetand har 60 relationer, mens Krybende potentil har 60. Da de har til fælles 19, den Jaccard indekset er 15.83% = 19 / (60 + 60).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig kællingetand og Krybende potentil. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: