Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Nikkende kobjælde
Almindelig kællingetand og Nikkende kobjælde har 21 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig røllike, Art, Biotop, Blad (plantedel), Blomst, Danmark, Dækfrøede planter, Europa, Fåresvingel, Frø (plantedel), Frugt, Gul snerre, Kvælstof, Nød, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Tokimbladede, Urt, Vårpotentil, Vellugtende gulaks.
Almindelig røllike
Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.
Almindelig kællingetand og Almindelig røllike · Almindelig røllike og Nikkende kobjælde ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig kællingetand og Art · Art og Nikkende kobjælde ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Almindelig kællingetand og Biotop · Biotop og Nikkende kobjælde ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig kællingetand og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Nikkende kobjælde ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig kællingetand og Blomst · Blomst og Nikkende kobjælde ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Almindelig kællingetand og Danmark · Danmark og Nikkende kobjælde ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig kællingetand og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Nikkende kobjælde ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig kællingetand og Europa · Europa og Nikkende kobjælde ·
Fåresvingel
Fåresvingel (Festuca ovina), ofte skrevet fåre-svingel, er en græsart, som er meget almindelig i hele Danmark på tør og veldrænet jord.
Almindelig kællingetand og Fåresvingel · Fåresvingel og Nikkende kobjælde ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig kællingetand og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Nikkende kobjælde ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig kællingetand og Frugt · Frugt og Nikkende kobjælde ·
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Almindelig kællingetand og Gul snerre · Gul snerre og Nikkende kobjælde ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Almindelig kællingetand og Kvælstof · Kvælstof og Nikkende kobjælde ·
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Almindelig kællingetand og Nød · Nød og Nikkende kobjælde ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig kællingetand og Planter · Nikkende kobjælde og Planter ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig kællingetand og Rod (plantedel) · Nikkende kobjælde og Rod (plantedel) ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Almindelig kællingetand og Stængel · Nikkende kobjælde og Stængel ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig kællingetand og Tokimbladede · Nikkende kobjælde og Tokimbladede ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Almindelig kællingetand og Urt · Nikkende kobjælde og Urt ·
Vårpotentil
Vår-Potentil (Potentilla tabernaemontani) er en plante i rosenfamilien.
Almindelig kællingetand og Vårpotentil · Nikkende kobjælde og Vårpotentil ·
Vellugtende gulaks
Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.
Almindelig kællingetand og Vellugtende gulaks · Nikkende kobjælde og Vellugtende gulaks ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig kællingetand og Nikkende kobjælde
- Hvad de har til fælles Almindelig kællingetand og Nikkende kobjælde
- Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Nikkende kobjælde
Sammenligning mellem Almindelig kællingetand og Nikkende kobjælde
Almindelig kællingetand har 60 relationer, mens Nikkende kobjælde har 62. Da de har til fælles 21, den Jaccard indekset er 17.21% = 21 / (60 + 62).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig kællingetand og Nikkende kobjælde. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
