Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Rundbælg (art)
Almindelig kællingetand og Rundbælg (art) har 22 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig pimpinelle, Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Biotop, Blomst, Blomstereng, Blomsterstand, Dækfrøede planter, Europa, Fåresvingel, Frø (plantedel), Gul snerre, Jord, Kvælstof, Overdrev, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Symbiose, Tokimbladede, Urt, Vellugtende gulaks.
Almindelig pimpinelle
Almindelig Pimpinelle (Pimpinella saxifraga) er en flerårig plante i skærmplante-familien.
Almindelig kællingetand og Almindelig pimpinelle · Almindelig pimpinelle og Rundbælg (art) ·
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Ærteblomst-familien og Almindelig kællingetand · Ærteblomst-familien og Rundbælg (art) ·
Ærteblomst-ordenen
Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.
Ærteblomst-ordenen og Almindelig kællingetand · Ærteblomst-ordenen og Rundbælg (art) ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Almindelig kællingetand og Biotop · Biotop og Rundbælg (art) ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig kællingetand og Blomst · Blomst og Rundbælg (art) ·
Blomstereng
Anlagt blomstereng med Almindelig Kamgræs (''Cynosurus cristata'') (forrest), Hvid Okseøje (''Leucanthemum vulgare'') (bagerst) og Dunet Vejbred (''Plantago media'') (i midten). I bunden ses Gul Kløver (''Trifolium campestre'') og Hvid-Kløver (''Trifolium repens''). Blomstereng er et fast begreb i dagligsproget.
Almindelig kællingetand og Blomstereng · Blomstereng og Rundbælg (art) ·
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Almindelig kællingetand og Blomsterstand · Blomsterstand og Rundbælg (art) ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig kællingetand og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Rundbælg (art) ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig kællingetand og Europa · Europa og Rundbælg (art) ·
Fåresvingel
Fåresvingel (Festuca ovina), ofte skrevet fåre-svingel, er en græsart, som er meget almindelig i hele Danmark på tør og veldrænet jord.
Almindelig kællingetand og Fåresvingel · Fåresvingel og Rundbælg (art) ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig kællingetand og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Rundbælg (art) ·
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Almindelig kællingetand og Gul snerre · Gul snerre og Rundbælg (art) ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Almindelig kællingetand og Jord · Jord og Rundbælg (art) ·
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Almindelig kællingetand og Kvælstof · Kvælstof og Rundbælg (art) ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Almindelig kællingetand og Overdrev · Overdrev og Rundbælg (art) ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig kællingetand og Planter · Planter og Rundbælg (art) ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig kællingetand og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Rundbælg (art) ·
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Almindelig kællingetand og Stængel · Rundbælg (art) og Stængel ·
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Almindelig kællingetand og Symbiose · Rundbælg (art) og Symbiose ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig kællingetand og Tokimbladede · Rundbælg (art) og Tokimbladede ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Almindelig kællingetand og Urt · Rundbælg (art) og Urt ·
Vellugtende gulaks
Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.
Almindelig kællingetand og Vellugtende gulaks · Rundbælg (art) og Vellugtende gulaks ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig kællingetand og Rundbælg (art)
- Hvad de har til fælles Almindelig kællingetand og Rundbælg (art)
- Ligheder mellem Almindelig kællingetand og Rundbælg (art)
Sammenligning mellem Almindelig kællingetand og Rundbælg (art)
Almindelig kællingetand har 60 relationer, mens Rundbælg (art) har 53. Da de har til fælles 22, den Jaccard indekset er 19.47% = 22 / (60 + 53).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig kællingetand og Rundbælg (art). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
