Ligheder mellem Almindelig lungeurt og Skovgaltetand
Almindelig lungeurt og Skovgaltetand har 16 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig bingelurt, Østjylland, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomstring (botanik), Dækfrøede planter, Hjerte (geometri), Jordstængel, Løvskov, Marts, Planter, Rod (plantedel), Tokimbladede, Trævlerod, Urt.
Almindelig bingelurt
Almindelig bingelurt (Mercurialis perennis) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i løvskove.
Almindelig bingelurt og Almindelig lungeurt · Almindelig bingelurt og Skovgaltetand ·
Østjylland
Kort over Østjylland Østjylland er den østlige del af halvøen Jylland med Aarhus som den største by.
Østjylland og Almindelig lungeurt · Østjylland og Skovgaltetand ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig lungeurt og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Skovgaltetand ·
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Almindelig lungeurt og Bladrand · Bladrand og Skovgaltetand ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Almindelig lungeurt og Bladstilling · Bladstilling og Skovgaltetand ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Almindelig lungeurt og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Skovgaltetand ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig lungeurt og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Skovgaltetand ·
Hjerte (geometri)
Det røde hjerte forbindes med kærlighed Hjerte er en geometrisk figur bestående af to spejlvendte kurver, som mødes i en spids indad og en spids udad.
Almindelig lungeurt og Hjerte (geometri) · Hjerte (geometri) og Skovgaltetand ·
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Almindelig lungeurt og Jordstængel · Jordstængel og Skovgaltetand ·
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Almindelig lungeurt og Løvskov · Løvskov og Skovgaltetand ·
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Almindelig lungeurt og Marts · Marts og Skovgaltetand ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig lungeurt og Planter · Planter og Skovgaltetand ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig lungeurt og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Skovgaltetand ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig lungeurt og Tokimbladede · Skovgaltetand og Tokimbladede ·
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Almindelig lungeurt og Trævlerod · Skovgaltetand og Trævlerod ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig lungeurt og Skovgaltetand
- Hvad de har til fælles Almindelig lungeurt og Skovgaltetand
- Ligheder mellem Almindelig lungeurt og Skovgaltetand
Sammenligning mellem Almindelig lungeurt og Skovgaltetand
Almindelig lungeurt har 41 relationer, mens Skovgaltetand har 50. Da de har til fælles 16, den Jaccard indekset er 17.58% = 16 / (41 + 50).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig lungeurt og Skovgaltetand. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: