Almindelig mangeløv og Almindelig vorterod

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Almindelig mangeløv og Almindelig vorterod

Almindelig mangeløv vs. Almindelig vorterod

Almindelig mangeløv (Dryopteris filix-mas) er en bregne med 30-140 cm høje blade. Almindelig Vorterod (Ficaria verna, tidligere Ranunculus ficaria) eller blot vorterod er en 10-30 cm høj urt med hårløse stængler med blade og endestillede blomster.

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Almindelig mangeløv og Blad (plantedel) · Almindelig vorterod og Blad (plantedel) · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Almindelig mangeløv og Bladrand · Almindelig vorterod og Bladrand · Se mere »

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Almindelig mangeløv og Februar · Almindelig vorterod og Februar · Se mere »

Have

En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.

Almindelig mangeløv og Have · Almindelig vorterod og Have · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Almindelig mangeløv og Jord · Almindelig vorterod og Jord · Se mere »

Krat

Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.

Almindelig mangeløv og Krat · Almindelig vorterod og Krat · Se mere »

Liljekonval

Liljekonval (Convallaria majalis) er en 15-25 cm høj urt, der vokser i skove og krat.

Almindelig mangeløv og Liljekonval · Almindelig vorterod og Liljekonval · Se mere »

Nyre

Nyren1.Nyremarv (lat. medulla renalis) 2.Interlobulære arterier 3. Nyrearterien (lat. a. renalis) 4. Nyrevene (v. renalis)5. Nyreåbning (lat. hilum renale)6. Nyrebækken (lat. pelvis renalis)7. Urinleder (ureter) 8. Calices minores 9. Nyrekapsel (lat. capsula fibrosa)10.Nedre nyrepol 11. Øvre nyrepol12. Interlobulære vener13.Nyrebarken (lat. cortex renalis)14. Interlobære arterier og vener (lat. aa. et vv. interlobares)15. Nyrepyramidepapil (lat. papilla renalis)17. Columna renalis Nyren (lat. renes, græsk. nephros, deraf nefrologi) er en livsnødvendig del af kroppen og dennes urinvej (processen hvor kroppen renser blodet mm.). Normalt har et menneske to nyrer.

Almindelig mangeløv og Nyre · Almindelig vorterod og Nyre · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Almindelig mangeløv og Planter · Almindelig vorterod og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Almindelig mangeløv og Rod (plantedel) · Almindelig vorterod og Rod (plantedel) · Se mere »

Rosetstillede blade

De enårige planter af Kæmpe-Bjørneklo (''Heracleum mantegazzianum'') har rosetstillede blade. Man taler om, at en plante har rosetstillede blade, når dens blade eller bladstilke udgår fra samme punkt ved jordoverfladen (rodhalsen).

Almindelig mangeløv og Rosetstillede blade · Almindelig vorterod og Rosetstillede blade · Se mere »

Skovstar

Skovstar (Carex sylvatica), ofte skrevet skov-star, er et 30-100 cm højt halvgræs.

Almindelig mangeløv og Skovstar · Almindelig vorterod og Skovstar · Se mere »

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Almindelig mangeløv og Staude · Almindelig vorterod og Staude · Se mere »