Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Almindelig mælkeurt og Blad (plantedel)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Almindelig mælkeurt og Blad (plantedel)

Almindelig mælkeurt vs. Blad (plantedel)

Almindelig mælkeurt (Polygala vulgaris) er en flerårig urt med en opstigende vækst. Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Ligheder mellem Almindelig mælkeurt og Blad (plantedel)

Almindelig mælkeurt og Blad (plantedel) har 11 ting til fælles (i Unionpedia): Bægerblad, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Botaniske fagudtryk, Kronblad, Planter, Rod (plantedel), Stængel, Tokimbladede.

Bægerblad

Bægerblade vist sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Bægerblad (botanisk latin, sepal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver kronen i Angiospermernes blomster.

Almindelig mælkeurt og Bægerblad · Bægerblad og Blad (plantedel) · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Almindelig mælkeurt og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Blad (plantedel) · Se mere »

Bladformer

De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.

Almindelig mælkeurt og Bladformer · Blad (plantedel) og Bladformer · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Almindelig mælkeurt og Bladrand · Blad (plantedel) og Bladrand · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Almindelig mælkeurt og Blomst · Blad (plantedel) og Blomst · Se mere »

Botaniske fagudtryk

Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.

Almindelig mælkeurt og Botaniske fagudtryk · Blad (plantedel) og Botaniske fagudtryk · Se mere »

Kronblad

Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.

Almindelig mælkeurt og Kronblad · Blad (plantedel) og Kronblad · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Almindelig mælkeurt og Planter · Blad (plantedel) og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Almindelig mælkeurt og Rod (plantedel) · Blad (plantedel) og Rod (plantedel) · Se mere »

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Almindelig mælkeurt og Stængel · Blad (plantedel) og Stængel · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Almindelig mælkeurt og Tokimbladede · Blad (plantedel) og Tokimbladede · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Almindelig mælkeurt og Blad (plantedel)

Almindelig mælkeurt har 55 relationer, mens Blad (plantedel) har 172. Da de har til fælles 11, den Jaccard indekset er 4.85% = 11 / (55 + 172).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig mælkeurt og Blad (plantedel). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »