Ligheder mellem Almindelig tulipantræ og Sumpeg
Almindelig tulipantræ og Sumpeg har 27 ting til fælles (i Unionpedia): Amerikansk nældetræ, Amerikansk vin, Art, Bark (plantedel), Barkpore, Blad (plantedel), Blyant-ene, Dækfrøede planter, Etårsskud, Frø (plantedel), Glansbladet hæg, Gren (plantedel), Høstfarve, Klatrevildvin, Knop (plantedel), Løvfældende, Planter, Rød løn, Rødeg, Rod (plantedel), Skovtupelotræ, Tokimbladede, Træ (organisme), Tulipantræ, USA, Vækstform, Virginsk troldnød.
Amerikansk nældetræ
Amerikansk nældetræ (Celtis occidentalis) er et middelstort, løvfældende træ med en kort stamme og en hvælvet krone med overhængende grene.
Almindelig tulipantræ og Amerikansk nældetræ · Amerikansk nældetræ og Sumpeg ·
Amerikansk vin
Amerikansk vin (Vitis labrusca) eller rævevin er en kraftigt voksende lian.
Almindelig tulipantræ og Amerikansk vin · Amerikansk vin og Sumpeg ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig tulipantræ og Art · Art og Sumpeg ·
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Almindelig tulipantræ og Bark (plantedel) · Bark (plantedel) og Sumpeg ·
Barkpore
Barkporer hos Tibetansk Kirsebær (''Prunus serrula''). En barkpore består af noget løst væv, der er opbygget af celler med store indbyrdes ("intercellulære") mellemrum i korklaget hos sekundært forstærkede organer og i barken på træagtige stængler og rødder hos de tokimbladede planter.
Almindelig tulipantræ og Barkpore · Barkpore og Sumpeg ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig tulipantræ og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Sumpeg ·
Blyant-ene
Blyant-Ene (Juniperus virginiana) er et mellemstort, stedsegrønt nåletræ.
Almindelig tulipantræ og Blyant-ene · Blyant-ene og Sumpeg ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig tulipantræ og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Sumpeg ·
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Almindelig tulipantræ og Etårsskud · Etårsskud og Sumpeg ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig tulipantræ og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Sumpeg ·
Glansbladet hæg
Glansbladet hæg (Prunus serotina) er en stor busk eller et op til 15 meter højt træ, der i Danmark er hyppigt plantet i hegn og forvilder sig nemt.
Almindelig tulipantræ og Glansbladet hæg · Glansbladet hæg og Sumpeg ·
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Almindelig tulipantræ og Gren (plantedel) · Gren (plantedel) og Sumpeg ·
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Almindelig tulipantræ og Høstfarve · Høstfarve og Sumpeg ·
Klatrevildvin
Klatrevildvin (Parthenocissus quinquefolia), også skrevet Klatre-Vildvin, er en klatrende lian med en hurtig, frodig vækstform.
Almindelig tulipantræ og Klatrevildvin · Klatrevildvin og Sumpeg ·
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Almindelig tulipantræ og Knop (plantedel) · Knop (plantedel) og Sumpeg ·
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Almindelig tulipantræ og Løvfældende · Løvfældende og Sumpeg ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig tulipantræ og Planter · Planter og Sumpeg ·
Rød løn
Rød løn (Acer rubrum) er et stort træ med én eller flere stammer og en kegleformet og efterhånden bred vækst.
Almindelig tulipantræ og Rød løn · Rød løn og Sumpeg ·
Rødeg
Rødeg (Quercus rubra), også skrevet Rød-Eg, er et op til 35 meter højt træ, der i Danmark er plantet hist og her parker og skove.
Almindelig tulipantræ og Rødeg · Rødeg og Sumpeg ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig tulipantræ og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Sumpeg ·
Skovtupelotræ
Skovtupelotræ (Nyssa sylvatica), også skrevet Skov-Tupelotræ, er et mellemstort træ med en smal og kegleformet vækst.
Almindelig tulipantræ og Skovtupelotræ · Skovtupelotræ og Sumpeg ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig tulipantræ og Tokimbladede · Sumpeg og Tokimbladede ·
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Almindelig tulipantræ og Træ (organisme) · Sumpeg og Træ (organisme) ·
Tulipantræ
Tulipantræ (Liriodendron) er en planteslægt, der kun har to arter.
Almindelig tulipantræ og Tulipantræ · Sumpeg og Tulipantræ ·
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Delstaten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika med Canada mod øst og Rusland mod vest på den anden side af Beringstrædet, og midt i Stillehavet ligger delstaten Hawaii. Med mere end 9,8 millioner km² og en befolkning på mere end 336 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 23.300 mia. dollar, verdens største økonomi. USA opnåede uafhængighed af Storbritannien i 1776, i første omgang for 13 delstater på østkysten. I det 19. århundrede ekspanderende landet med blandt andet overtagelse af landområder fra Frankrig, Spanien, Storbritannien, Mexico og Rusland og annekterede Republikken Texas og Republikken Hawaii. Uenighed mellem sydstaterne domineret af landbrug og de industrialiserede nordstater over staternes magt i forhold til centralregeringen og over spørgsmålet om slaveri førte til Den Amerikanske borgerkrig i 1860'erne. Nordstaternes sejr sikrede, at landet forblev en samlet nation, og førte til afslutningen på slaveriet. Den spansk-amerikanske krig og 1. verdenskrig bekræftede USA's status som militærmagt. I 1945 ved 2. verdenskrigs afslutning blev USA verdens første land med atomvåben. USA blev permanent medlem af FN's sikkerhedsråd og var med til at grundlægge NATO. Efter Den kolde krigs afslutning blev USA verdens eneste supermagt.
Almindelig tulipantræ og USA · Sumpeg og USA ·
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Almindelig tulipantræ og Vækstform · Sumpeg og Vækstform ·
Virginsk troldnød
Virginsk troldnød (Hamamelis virginiana) er en løvfældende busk med gul høstfarve og blomstring ved løvfald.
Almindelig tulipantræ og Virginsk troldnød · Sumpeg og Virginsk troldnød ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig tulipantræ og Sumpeg
- Hvad de har til fælles Almindelig tulipantræ og Sumpeg
- Ligheder mellem Almindelig tulipantræ og Sumpeg
Sammenligning mellem Almindelig tulipantræ og Sumpeg
Almindelig tulipantræ har 63 relationer, mens Sumpeg har 56. Da de har til fælles 27, den Jaccard indekset er 22.69% = 27 / (63 + 56).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig tulipantræ og Sumpeg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: