Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Almindelig vibeæg og Klokkeensian

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Almindelig vibeæg og Klokkeensian

Almindelig vibeæg vs. Klokkeensian

Almindelig vibeæg (Fritillaria meleagris) eller blot Vibeæg er en flerårig, urteagtig løgvækst med opret vækst. Klokkeensian (Gentiana pneumonanthe), også skrevet Klokke-Ensian, er en 10-30 cm høj urt, der vokser i klitlavninger og på heder og ved bredden af næringsfattige søer.

Ligheder mellem Almindelig vibeæg og Klokkeensian

Almindelig vibeæg og Klokkeensian har 13 ting til fælles (i Unionpedia): Art, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Danmark, Dækfrøede planter, Februar, Frø (plantedel), Frugt, Planter, Rod (plantedel).

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Almindelig vibeæg og Art · Art og Klokkeensian · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Almindelig vibeæg og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Klokkeensian · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Almindelig vibeæg og Bladrand · Bladrand og Klokkeensian · Se mere »

Bladstilling

Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.

Almindelig vibeæg og Bladstilling · Bladstilling og Klokkeensian · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Almindelig vibeæg og Blomst · Blomst og Klokkeensian · Se mere »

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Almindelig vibeæg og Blomstring (botanik) · Blomstring (botanik) og Klokkeensian · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Almindelig vibeæg og Danmark · Danmark og Klokkeensian · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Almindelig vibeæg og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Klokkeensian · Se mere »

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Almindelig vibeæg og Februar · Februar og Klokkeensian · Se mere »

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Almindelig vibeæg og Frø (plantedel) · Frø (plantedel) og Klokkeensian · Se mere »

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Almindelig vibeæg og Frugt · Frugt og Klokkeensian · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Almindelig vibeæg og Planter · Klokkeensian og Planter · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Almindelig vibeæg og Rod (plantedel) · Klokkeensian og Rod (plantedel) · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Almindelig vibeæg og Klokkeensian

Almindelig vibeæg har 45 relationer, mens Klokkeensian har 39. Da de har til fælles 13, den Jaccard indekset er 15.48% = 13 / (45 + 39).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig vibeæg og Klokkeensian. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: