Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Almindelig vorterod og Vintereg

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Almindelig vorterod og Vintereg

Almindelig vorterod vs. Vintereg

Almindelig Vorterod (Ficaria verna, tidligere Ranunculus ficaria) eller blot vorterod er en 10-30 cm høj urt med hårløse stængler med blade og endestillede blomster. Vintereg (Quercus petraea), også skrevet Vinter-Eg, er et stort træ, der i Danmark især vokser i skove og krat i Vestjylland.

Ligheder mellem Almindelig vorterod og Vintereg

Almindelig vorterod og Vintereg har 12 ting til fælles (i Unionpedia): Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Danmark, Dækfrøede planter, Jord, Krat, Muld, Planter, Rod (plantedel), Stilk-eg, Tokimbladede.

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Almindelig vorterod og Blad (plantedel) · Blad (plantedel) og Vintereg · Se mere »

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Almindelig vorterod og Bladrand · Bladrand og Vintereg · Se mere »

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Almindelig vorterod og Blomst · Blomst og Vintereg · Se mere »

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Almindelig vorterod og Danmark · Danmark og Vintereg · Se mere »

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Almindelig vorterod og Dækfrøede planter · Dækfrøede planter og Vintereg · Se mere »

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Almindelig vorterod og Jord · Jord og Vintereg · Se mere »

Krat

Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.

Almindelig vorterod og Krat · Krat og Vintereg · Se mere »

Muld

Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.

Almindelig vorterod og Muld · Muld og Vintereg · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Almindelig vorterod og Planter · Planter og Vintereg · Se mere »

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Almindelig vorterod og Rod (plantedel) · Rod (plantedel) og Vintereg · Se mere »

Stilk-eg

Stilkeg (Quercus robur), Stilk-Eg eller Almindelig eg, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt i skove og krat.

Almindelig vorterod og Stilk-eg · Stilk-eg og Vintereg · Se mere »

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Almindelig vorterod og Tokimbladede · Tokimbladede og Vintereg · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Almindelig vorterod og Vintereg

Almindelig vorterod har 68 relationer, mens Vintereg har 43. Da de har til fælles 12, den Jaccard indekset er 10.81% = 12 / (68 + 43).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig vorterod og Vintereg. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: