Amazone og Themiscyra

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Amazone og Themiscyra

Amazone vs. Themiscyra

Græsk vase med motiv af amazoner fra ca. 420 f.Kr. på Metropolitan Museum of Art. Bronzeparade hjelm som blev båret af romerske krigere - formodentlig med et amazoneansigt - fra Nola 100-200 evt. ''The Battle of the Amazons'' af Peter Paul Rubens. Amazone er navnet på kvindelige krigere i den græske mytologi. Pontos, sydlige kyst af Sortehavet, nordøstlige Anatolien. Terme ligger ca. 2/5 fra venstre side. En amazonkriger statue i Terme, Tyrkiet. Themiscyra (/ˌθɛmɪˈskɪrə/; græsk: Θεμίσκυρα Themiskyra) var en by i Oldtidens Grækenland i det nordøstlige Anatolien; det var beliggende på den sydlige kyst af Sortehavet, nær mundingen af Thermodon, sandsynligvis ved eller nær moderne Terme.

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.

Amazone og Anatolien · Anatolien og Themiscyra · Se mere »

Græsk mytologi

Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland.

Amazone og Græsk mytologi · Græsk mytologi og Themiscyra · Se mere »

Herodot

Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. Herodots Historie handler bl.a. om de persiske invasioner af Grækenland i 490 og 480 f.Kr., som grækerne afviste. Første del af værket handler om forhistorien, og Herodot, der er beåndet af en ualmindelig fortælleglæde, kommer ud i lange udflugter om fortidige og samtidige kulturer som Lydien, Persien, Egypten, Babylon og skyterne. På den måde er Herodots Historie nærmest en verdenshistorie, og han kaldes ofte for historieskrivningens fader. Herodots Historie blev genudgivet på dansk i 1997. Der er tidligere historieskrivere end Herodot, først og fremmest Hekataios, men Herodot er den første, der er overleveret, og allerede i oldtiden blev han opfattet som grundlægger af historiegenren. Cicero kalder ham således "historiens fader" (pater historiae). På Herodots tid betød historiē ikke, hvad vi i dag forstår ved "historie", men derimod "forskning" (af (w)id- "se, erfare").

Amazone og Herodot · Herodot og Themiscyra · Se mere »